torsdag den 30. september 2010

ny case

Kasper er en dreng på 10 år.
Han bor på et hjem for børn med betydelige varige funktionsevner. Kasper har en hjerneskade, der gør at han intet verbalt sprog har og han er kørestolsbruger.
Kasper går i en specielskole. Hver morgen kommer der en bus og henter ham og nogle af de andre børn fra hjemmet. Om eftermiddagen kommer børnene igen hjem med bussen.

Lærerprofissionen

Lærerprofessionen.

I min case, er en af de faggrupper pædagogerne arbejder sammen med lærerne. Som alle andre børn, går børn med nedsat psykisk og fysisk funktion i skole, og selv om det er i specialskoler, bliver de undervist af folkeskolelærer. Jeg har derfor valgt at undersøge lærerfaget.

Når man går ind på viauc og kigger på, hvad en læreruddannelse kvalificerer til, står der ”Den 4-årige læreruddannelsen kvalificerer dig fagligt, pædagogisk og personligt til at arbejde som lærer i folkeskoler, privatskoler og specialskoler”

Uddrag af: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Formålet med uddannelsen er, at uddanne lærere til folkeskolen og at give et grundlag til anden undervisning.
Uddannelsen skal give de studerende faglig og pædagogisk indsigt og praktisk skoling, samt fremme deres personlige udvikling og interesse og evne til at medvirke i et demokratisk samfund. Uddannelsen giver den studerende grundlag for videreuddannelse.

Lærer uddannelsen varer 4 år, der er fordelt på:
Pædagogiske fag herunder didaktik, psykologi og pædagogik på 0,55 årsværk
Kristendomskundskab/ livs oplysning/ medborgerskab på 0,28 årsværk
2 eller 3 Linjefag efter den studerendes eget valg og udbuddet på uddannelsesinstitutionen på 2,4 årsværk
Professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, samt
Praktik på 0,6 årsværk.

Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejdet med andre relevante professioner.

Læreuddannelsen foregår på centre for Videregående Uddannelse og på seminarier, der er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.

Generelt om læreruddannelsen

I viauc´s brochure om Læreuddannelsen skriver de blandt andet ”vi vægter faglighed, samtale og evnen til at samarbejde meget højt”
De skriver endvidere, at lærerens opgave er at: hjælpe eleverne til viden, færdigheder, oplevelser og holdninger så de får et godt udgangspunkt til at mestre deres liv og deltage aktivt i samfundet.

Praktik

Lærerstuderende skal sammenlagt i praktik i ½ år. Praktikken er fordelt over alle 4 år, således at de studerende kommer i praktik hvert år og de får efterhånden mere ansvar for undervisningen. Hvert praktikophold skal bestås.

Optagelseskrav til læreruddannelsen

En gymnasial uddannelse (STX, HF, HTX, HHX). Der kan søges dispensation fra en gymnasial uddannelse, hvis man er fyldt 25 år, har treårig erhvervsuddannelse, samt have bestået mindst tre gymnasiale fag på niveau, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.

Kilder: http://www2.viauc.dk/laerer/uddannelsen/sider/default.aspx
http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25113
http://www2.viauc.dk/laerer_brochure.pdf

Ting der overrasker/undre mig efter at have undersøgt lærerprofessionen.

Jeg har egentligt altid tænkt, at lærerens opgave var, at lærer børnene faglige egenskaber som at skrive, læse og regne. Jeg har ikke tænkt på, at det, at give eleverne gode oplevelser og holdninger, der gir eleverne et godt udgangspunkt til, at mestre deres liv, som en læreropgave. Men det giver god mening, især når der er tale om børn med nedsat funktion.
Noget der undre mig er, at de studerende kun har sammenlagt ½ års praktik. Hvis de kommer lige fra gymnasiet og ikke har nogen praksiserfaring med børn eller unge, synes jeg det er et spinkelt grundlag at have, når de skal finde ud af, om jobbet som lærer, er det rigtige for dem.

tirsdag den 28. september 2010

Opgave fra grundbogen A. Højholt

Opgave til bloggen Susanne PÆD
De tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i min case:
Fysioterapeut, psykolog, lærer, læger, speciallæger, diætist
Hvilken rolle spiller/kan de spille for målgruppen?
Fysioterapeut: At målgruppen har det godt fysisk, lave motorik, massage osv. med børnene og sørger for at de får de hjælpemidler der er nødvendige, giver pædagogerne vejledning i hvilke, aktiviteter de kan lave med børnene, for at styrke deres fysik.
Psykolog: vejledning af pædagoger og evt. lærer når et barn har psykiske problemer.
Lærer: Børnene i min case har betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelse, så lærerens rolle er ikke, som normalt for en lærer at lære barnet at læse og skrive. Jeg tror at lærerens rolle på specialskolen meget går ud på at få indhold og mening i barnets hverdag, og finde og udvikle barnets kompetencer, samt at prøve at skabe gode barn/barn relationer, men det håber jeg at jeg bliver meget klogere på.
Læger og speciallæger: børn med nedsat funktion er ofte syge, mange lider fx af epilepsi
Diætist: nogle af børnene er allergiker, nogle har problemer med vægten fordi de sidder i kørerstol. Diætisten giver pædagogen vejledning om kosten.
Hvilken rolle spiller forældre/værge og andre ikke professionelle for målgruppen
Børnehjemmet prøver altid at inddrage forældrene i børnenes liv, men der er meget forskel på, hvor meget forældrene selv ønsker at deltage. Nogle forældre og bedsteforældre deltager rigtig meget og spiller en stor rolle i deres børns liv. Andre har meget lidt kontakt og spiller ikke en stor rolle i deres barns liv.
Mine spørgsmål til andre professionelle
Min interviewguide kommer senere.
Værdier jeg finder vigtige i arbejdet med funktionsnedsatte børn:
Omsorg, empati, respekt og retten til medbestemmelse over sit eget liv. Jeg tror at der er god sammenhæng mellem mine værdier og indsatsen i praksis. Det er vigtig at være opmærksom på, at man ikke gør barnet til et objekt for sin omsorg.

mandag den 27. september 2010

Spørgsmål til overvejelse s 63 69 og 74

Spørgsmål til overvejelse: Den tværprofessionelle praktiker s. 63, 69 og 74
Vi har diskuteret spørgsmålene i gruppen, men hver især skrevet vores svar (I gruppen var ud over mig: Solveig og Anette)
Side 63
Hvilken betydning har overgangen i børns og unges dagligdag, og hvordan for vi viden om denne i vores praksis?
Børnene/de unge skal hele tiden omstille sig til forskellige voksne og forskellige regler og normer. Hvis de har svært ved at omstille sig får de problemer. De bliver hele tiden afbrudt i det de er i gang med.
Fordelen ved at skifte arena, kan være at børn/unge har mere succes i nogle arenaer end i andre fx skole/fodbold. De kan starte på en frisk i en ny arena.
Vi får viden ved at observere, og kommunikerer med børnene/de unge og kommunikere/samarbejde med voksne fra andre arenaer og forældre.
Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
I breddeperspektivet er man nødt til at se på det enkelte barns ressourcer, Der er forskel på hvor gode børn er til at omstille sig.
Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge?
Ved at være obs. På, hvordan børnene/de unge trives og være i dialog med dem. Være i dialog med de andre arenaer, hvordan oplever de, at barnet trives (uden at overtage deres syn på barnet). Ved forældresamarbejde.
Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Så vidt det er muligt, at få afsluttet en arena på en god måde, før man sender barnet/den unge videre til den næste. Det stiller krav til pædagogen om konflikthåndtering. Være opmærksom på hvordan barnet har det. Observere og være i dialog med barnet.
Side 69
Prøv at formulere et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret)- når de betegnes som utilpassede - i den praksis du kender til.
Når børn slår, bidder mm. eller ødelægger legen for de andre børn. Når de reagerer uhensigtsmæssig anderledes end forventet.
Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelles syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Hvis vi snakker breddeperspektiv, kan det være svært for brugergruppen, at få tætte voksenrelationer, når de hele tiden skifter arena. Det kan være svært, at leve op til de mange forskellige krav de forskellige voksne stiller.
Børnene kan også blive ekskluderet af kammeraterne, hvis de ikke lever op til forventningerne i de forskellige arenaer. Det er derfor også vigtig, at de professionelle laver aktiviteter, der styrker fællesskabet. Det er vigtig at man som professionel kender de krav, der stilles i de andre arenaer. Ved at have kendskab til de andre arenaer, kan man bygge videre på succeser derfra.
Side 74
Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve, at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller mere uformelle sociale fællesskaber. Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge færdes i, fører til at vedkommende ikke bliver integreret social?
Hvis barnet ikke kan/vil tilpasse sig de rammer, der er i arenaen. Hvis barnet ikke kender spillereglerne eller har svært ved at omstille sig. Hvis barnet fx er usoigneret – forkert tøj mm. Hvis barnet/den unge ikke passer ind under de normer og regler, der eksisterer. Stigmatisering kan være usynlig. Afstanden (forskellen) kan være så stor at det er svært at rette op på.
Man kan også bruge begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab
• Hvilke processer kan sættes i værk, således at fællesskabet ikke ekskluderer nogen, eller så det fællesskab der allerede er bevares
Man skal som professionel have fokus på de marginaliserede unge og prøve at skabe relationer mellem dem og de velfungerende. Prøve at styrke fællesskabet i gruppen. I en klasse med høj social kapital, har eleverne større tiltro til at deres kammerater ikke bliver kriminelle, hvilket igen fører til at de ikke så let bliver det = en positiv spiral.
De professionelle skal være obs. på hvilket social liv børnene/de unge færdes i. Hvad sker der i gruppen. Altså være bevist om brugergruppens sociale situation. Man skal inddrage børnene/de unge selv i de tiltag man foretager sig og være en resurse for dem.

søndag den 19. september 2010

Nogle af de professioner, som pædagogerne i min case arbejder sammen med er lærere, fysio-terapeuter, socialrådgivere og forskellige speciallæger.
Jeg vælger at studerer lærerprofessionen nærmere. Grunden til at jeg har valgt lærerne er, at jeg gerne vil blive klog på, hvordan lærerne samarbejder med: pædagogerne på børnehjemmet, med forældrene med andre?
Hvordan bruger de deres faglighed som lærere, når de arbejder med børn med nedsat funktion? De fleste af de børn der går på specialskolen, kan ikke lære at læse, skrive og regne. Hvad går undervisningen så ud på? kunne det i virkeligheden lige så godt være pædagoger, der arbejder på skolen.
Spørgsmål er der nok af. Jeg håber at jeg kan finde en lærer på specialskolen, der har tid til et interview når vi når dertil.
Foreløbig vil jeg prøve at undersøge lærerprofessionen nærmere.
Inga

fredag den 3. september 2010

Case om Fie

Fie en pige på 10 år.
Vi er på et børnehjem for børn med betydelig nedsat funktion.
Her har Fie boet siden hun var 3 år. I den tid har hun ikke haft meget kontakt med sine forældre. De besøger hende et par gange om året, og det er flere år siden, hun har været hjemme på besøg.
Fie er født med en hjerneskade. Hun har intet verbalt sprog, sidder i kørestol, bruger korset og benskinner og er ikke i stand til at styre sine bevægelser. Hun har af og til epileptiske anfald.
Fie går på en specialskole. Den daglige kontakt mellem børnehjemmet og skolen foregår på den måde, at både pædagogerne fra børnehjemmet og læreren skriver i en mappe, som Fie har med i skolen hver dag.
Til børnehjemmet er der knyttet en fysio-terapeut. Hun kommer fast to gange om ugen, hvor hun tilser om børnenes hjælpemidler fungere, som de skal, laver motorik med børnene og snakker med pædagogerne om evt. problemer.
Hver halve år bliver der holdt en konference om Fie. Deltagerne er Fies forældre, kontaktpædagogen, afdelingslederen, Fies lærer og fysio-terapeuten. Både Fies kontaktpædagog, lærer og fysio-terapeuten har hver skrevet en raport om, hvordan de synes Fie trives.

Det var en fortælling om Fie. Det jeg synes, der gør den interessant er, at den siger lidt om, hvordan tværfaglig arbejde fungerer på børnehjemmet. Foruden kontakten til læreren og fysio-terapeuten skal kontaktpædagogen også arbejde sammen med Fies læge og speciallæger, samtidig med at hun prøver at inddrage Fies forældre.