mandag den 18. oktober 2010

Husk transkribering

Lige et kort indlæg her midt i opgaveskrivningen. Jeg var til vejledning med Susanne i torsdags. Det var godt at få snakket opgaven igennem og få nogle input. Vi kom til at snakke om interviev og transkribering. jeg troede ikke at transkriberingen skulle med som bilag til opgaven, men det siger Susanne at den skal, så hvis der er andre der var i tvivl om det, så husk at sende den med. Fortsat god arbejdslyst. Hilsen Inga

fredag den 8. oktober 2010

Eksamensopgave

Så er den endelige case og godkendt problemformulering klar

Case.
Vi befinder os på et børnehjem for børn med multiple funktionsnedsættelse. På afdelingen er der 9 børn. Et af børnene er Mads på 10 år, der er født med en hjerneskade, han sidder i kørestol og har intet verbalt sprog. Mads har epilepsi og er ofte meget træt, især i perioder med mange anfald. Mads går i 4. klasse på en specialskole. En gang om ugen går han til ridning. Når Mads skal i skole bliver han hentet af skolens bus. I skolen er tiden skemalagt der er fx musik, svømning, dansk osv. samt af og til ture ud af huset, alt sammen tilrettelagt så det passer til den enkelte elevs formåen. Mads deltager i det omfang han har kræfter til, af og til falder han i søvn i sin kørestol. Når Mads kommer hjem fra skole er han meget træt og må som regel hen og sove. Ud over de halvårlige konferencer og handlemøder, foregår den daglige kommunikation mellem pædagogen og læreren via en kontaktbog, som Mads har med i tasken.

Problemformulering:
Hvordan kan pædagogen på et børnehjem for børn, 0 – 18 år og læreren i en specialskole, ved hjælp af tværprofessionelt samarbejde, yde en helhedsorienteret indsats for et barn med multiple funktionsnedsættelse, således at der samtidig tages hensyn til breddeperspektivet i barnets hverdag.

onsdag den 6. oktober 2010

5 mulige problemformuleringer

5 Mulige problemformuleringer:

1.Hvordan kan pædagoger på et bosted og lærere på en specialskole arbejde sammen om, at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge med nedsat funktion?

2.Hvordan kan pædagogen på et bosted og læreren i en specielskole koordinere den faglige indsats, de hver især yder over for et barn/ung med nedsat funktion, således at det bliver enten en fælles indsats eller to forskellige indsatse med et fælles mål?

3.Hvordan kan pædagoger på et bosted og lærere i en specialskole arbejde sammen om at yde en helhedsorienteret indsats for et barn eller ung med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne?

4.Hvordan kan tværprofessionelt samarbejde, mellem pædagoger på et bosted for børn og unge med nedsat funktionsevne og lærere på en specialskole, være med til at styrke barnets udvikling.

5.Hvordan kan man sikre, at pædagoger på et bosted og lærer der arbejder med børn med nedsat funktion, arbejder ud fra de samme mål til gavn for barnet

Case

Jeg prøver lige igen!
Case
Mads på 10 år bor på et bosted for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Han er født med en hjerneskade. Mads går i en specialskoleskole. Hver dag kommer der en bus og henter ham og når skoledagen er slut, kører han igen med bussen hjem. Med i skoletasken har han en mappe, der fungerer som en slags kontaktbog mellem bosted og skole. Hvert halve år bliver der holdt et handlemøde om Mads. Med til mødet er Mads`es forældre, læreren og fra bostedet en fysioterapeut, afdelingslederen og Mads`es kontaktpædagog.

fredag den 1. oktober 2010

Forsknings- og interviewspørgsmål

Forskningsspørgsmål:

Hvordan arbejder pædagoger på et bosted og lærer på en specialskole sammen om, at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn med nedsat funktion?

Interviewspørgsmål:

Hvordan foregår kontakten mellem skolen og bostedet?
Hvor ofte kommunikerer I sammen?
Er der nogle ting, der hæmmer det tværprofessionelle samarbejde (fx forskellige arbejdstider eller andet)?
Hvordan bruger du din faglighed som lærer, i arbejdet med børn med nedsat funktion?
Hvad synes du din vigtigste opgave, som lærer i arbejdet med børn med nedsat funktion, er?
Hvad synes du pædagogens vigtigste opgave er?
Hvilke andre professioner arbejder du tværprofessionelt sammen med?
Hvordan deler du den viden, du får fra andre professioner med pædagogen?
Hvordan koordinerer I den faglige viden/indsats, I hver især har, til gavn for barnet?
Hvordan synes du, at den samarbejdsform, der er mellem skole og bosted fungerer?
Hvilken position har du i der tværprofessionelle samarbejde?
Hvad kunne fremme det tværprofessionelle arbejde?

Interview aftaler i hus

Så fik jeg endelig begge mine interview aftaler i hus. På torsdag skal jeg ud på mit praktiksted og interviewe en pædagog. Bagefter skal jeg hen på en specialskole og interviewe en lærer.
Jeg har planlagt den kvalitative metode. Jeg har lavet spørgsmålene på forhånd, men regner med at nye dukker op undervejs i forløbet, så interviewet ender med at bliver semistrukturede.
Jeg har lovet begge informanter, at maile spørgsmålene til dem i løbet af weekenden. Så kommentarer, konstruktiv kritik eller andet modtages med kyshånd
Inga