Kritisk læsning/tekstbearbejdning af:
Tekst til DKK mandag den 28.02.11
Kap. 6 i ” forskel og fællesskab” af Helle Bundgaard & Eva Gulløv
Forvaltningen sætter spor
Bureaukrati
Hvilket problem forsøger teksten at svare på?
Teksten fortæller noget om det magt hierarki der hersker mellem politiker, forvaltningerne i kommunerne og daginstitutionerne og hvordan det kan ramme forældrene og i sidste ende børnene. Hvordan en politisk beslutning om sprogstimulering af børn, ned anden etnisk baggrund, kan ende med at få helt andre konsekvenser, end det var hensigten.
Hvorfor er denne tekst skrevet – formål?
Teksten fortæller bl.a. at daginstitutioner er forandret fra at være en pædagogisk institution, der fungerer inden for en overordnet økonomisk og politisk rammer, til at være instans der også skal løse politiske problemer. Teksten viser, at der er mange ting i spil, når institutionen skal udføre politiske beslutninger i praksis.
Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad er i fokus?
Magthierarki. Politikerne tager en beslutning om at styrke sprogudviklingen i dagtilbuddet, som forvaltningen skal administrerer. Forvaltningen bestemmer i dette tilfælde, at institutionen skal udfylde skemaer over børn med anden etnisk herkomst, skemaer der ud over børnenes sproglige formåen også omhandler de tosprogede børns emotionelle tilstand og motoriske, kognitive og sociale udvikling. Skemaerne skal underskrives af børnenes forældre og returneres til kommunen, der så tildeler institutionen ressourcer til sprogudvikling. Det sætter ledere og pædagoger i et dilemma. De er enige i at sprogstimulering er vigtig, de er ikke enige i metoden med spørgeskemaerne og nogle pædagoger har det svært med at de skal bede om forældrenes underskrift. Forældrene kan ikke forstå, at deres børn skal forskelsbehandles. Der bliver ikke lavet skemaer over danske børn, og forældrene er utrygge ved hvor længe kommunen opbevarer skemaerne og hvad de ellers kan bruges til. Lederne er på deres side tvunget til at gennemfører undersøgelsen, for at få del i de ekstra ressourcer og i tilfælde af sammenlægninger af institutioner også for at bevarer deres job. Formålet med tidlig sprogstimulering er at børnene skal lære dansk før de starter i skolen. I fortællingen i teksten bliver en far så vred over metoden med spørgeskemaet, at han tager sin søn ud af institutionen og melder ham ind i en arabisk skole.
Hvad er tekstens nøgleord?
Bureaukrati, politisk styring og pædagogisk praksis, modstandsreaktion, tilpasningsstrategi, personaleopfattelse, forældre-reaktion.
Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sine mål?
Der er brugt eksempler fra virkeligheden, hvor forfatterne har været på feltarbejde i både forvaltningen og institutionen samt lavet interview med forældre.
Om forfatteren og målgruppen
Hvad er forfatterens baggrund?
Helle Bundgaard er ph.d. og lektor på institut for antropologi ved Københavns Universitet.
Eva Gulløv er ph.d. og lektor på institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Århus Universitet.
Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.
Hvad er forfatterens interesse?
Magt, integration, forandring af institutionernes betingelser.
Hvem henvender teksten sig til?
Pædagogstuderende, pædagoger, ledere og beslutningstagere på daginstitutionsområdet.
Hvor har den været bragt?
I bogen ”Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution”
Om min egen holdning
Hvad finder jeg positiv?
Jeg finder det positivt at tosprogede børn kommer i børnehave og lærer dansk.
Hvad finder jeg negativ/irriterende?
Jeg mener at det er en diskriminerende måde de tosprogede børn og deres forældre bliver behandlet på. Jeg kan godt forstå at forældrene er utrygge ved, at forvaltningen skal have alle disse oplysninger om deres børn. Jeg mener at pædagogerne godt selv kan vurderer, hvilke børn der har brug for sprogstimulering og at bureaukratiet med skemaer til forvaltningen kunne undgås.
Hvad finder jeg interessant?
Jeg finder problematikken om magt og bureaukratiet interessant.
Hvad er sværest at forstå?
Jeg synes ikke at teksten var svær at forstå.
torsdag den 24. februar 2011
onsdag den 23. februar 2011
SKB tirsdag d. 22.02
En brat opvågning tirsdag med SKB test. Jeg havde læst på teksterne hjemmefra og mente egentlig også at jeg forstod det læste. Alligevel synes jeg at det var svært, at formulere det på skrift. Men det er måske et ”hent” om at jeg skal læse mere grundig og evt. bruge den tekst om kritisk læsning, som vi fik af Lisbeth, som redskab.
mandag den 14. februar 2011
Referat af tekst om Foucault
Michel Foucault – pædagogik som magtteknologi af Stefan Hermann
Teksten handler om franskmanden Michel Foucault, født 1926 død 1984. Han studerede som ung psykologi og filosofi, senere underviste og forskede han forskellige universiteter og blev i 1970 udnævnt til professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris.
Foucault har undersøgt så forskellige ting som: galskab, sygdom, død, kriminalitet, seksualitet mm og hans viden bliver brugt indenfor: idehistorie, litteraturhistorie, psykologi, etnografi, statskundskab, sociologi, kriminologi, religionsvidenskab, jura, management og andre forskningsfelter. Hans grundlæggende temaer er magt, viden og subjektivitet.
Ifølge Stefan Hermann handler dele af Foucaults forfatterskab om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig, men virker i kraft af synliggørelse og produktion af viden om de mennesker ledelsen (magtudøvelsen) er rettet imod fx familien, skolen eller daginstitutionen, som er arenaer, der former menneskers krop, sjæl, adfærd og evner.
Da Foucault ikke har nogen egentlig teori som fx Luhmann eller Habermas, kan hans værker ikke på samme måde bruges på empiriske problematikker. Derimod kan Foucault bruges til at provokerer og problematiserer vores opfattelse af os selv og den måde vi forstår fx seksualitet, sygdom og død eller den måde vi indretter skoler på.
Som sagt var Foucaults grundlæggende temaer magt, viden og subjektivitet. Kort før sin død foretager han en kort karakteristik af sit projekt, hvor han siger at projektet fra først til sidst har været at fortælle historien om de forskellige måder mennesker i vores kultur er blevet gjort til subjekter. Hermed siger han at subjektet er historisk givet. Det at være menneske, har til forskellige tider og på forskellige steder betydet noget forskelligt. Foucault siger at mennesker bliver til subjekter på forskellige måder. Han opstiller 3 grundlæggende måder:
1) Gennem videnskabelige og diskursive praktikker
2) Via sociale og politiske dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer
3) I kraft af selvets arbejde og forpligtelse på sig selv
Foucault har undersøgt diskurser, problematiseringsformer og måder, hvorpå man har søgt at programmerer og disponeret forskellige dele af menneskelivet på.
En måde at definerer pædagogik som magtform, eller ”ledelseskunst” som Foucault kaldte det, på er at forstå opdragelse, uddannelse og undervisning som praktikker og teknikker, der sigter imod at skabe individer med henblik på bestemte mål. For at opnå det, er det nødvendigt, at have viden om de individer der skal ledes og formes. Dvs. at denne ledelseskunst fungerer gennem en produktion af viden. Praktikkerne og teknikkerne udfolder sig i forskellige institutioner fx familien, skolen og daginstitutionen og i forskellige rum fx køkkenet eller klasseværelset og i forskellige relationer som barn/forældre, elev/lærer elev/elev og elevens forhold til sig selv. Formålet med disse praktikker og teknikker er altså at producerer bestemte individer fx det kompetente barn, den lydige borger eller det rationelle menneske. Måden man underviser på i skolen, har altså et mere overordnet formål, der sigter på at forme børnene på en bestemt måde og er en del af en politisk strategi, der søger at drive samfundet i en bestemt retning.
Ifølge Foucault skulle de feudale undertrykkelsesmekanismer efter den franske revolution erstattes med demokrati og frihed, men det var og er stadig nødvendig at skabe orden, stabilitet og velfærd. Han siger at ”Oplysningstiden der opfandt friheden har også opfundet måder ar regulerer den på” ikke med undertrykkelse og vold men med en mere skjult magtform. Magt er ikke mere noget der udøves oppefra og ned, den besiddes ikke af bestemte individer, men har stadig en intentionel karakter.
For at analyserer de nye magtformer foreslog Foucault at vi udskifter de begreber vi har analyseret magt med, i stedet for at analyserer magten som negativ, kan man fokusere på dens positive og produktive egenskaber og analyserer dens tekniker og regulationer. Magten udøves gennem normer og ikke gennem forbud og udelukkelse, og fungerer på niveauer og i former der overskrider staten og dens apparater.
Den moderne magtform er kendetegnende ved at have samfundets og individets selv, deres velfærd, vækst, sundhed og moralske habitus som sit mål og søger igennem en række tekniker at forme individerne, deres relationer til andre, deres aktiviteter og kropsforvaltning.
Gennem en mængde tiltag som iværksættes på fx sygehuse, skoler, kaserner og fabrikker søges at individualiserer, differentierer, sammenligne, homogeniserer, hierarkiserer og udelukke bestemte individer.
De forskellige teknikere rettes mod kroppen med magtteknologier som fx træning, overvågning, eksamination, straf, rum og skematisering af tid. De søger at dresserer, styrer og afrette kroppen og dens energier, kræfter og tilbøjeligheder for at gøre den produktiv, manipulerbar og kontrollabel.
Ifølge Foucault er disciplin ikke undertrykkelse men raffinerede teknikker til afretning af individets adfærd.
Foucaults har lavet meget lange og detaljerede historiske undersøgelser ikke kun af historisk interesse, men for at diagnosticere problematikker i dem moderne velfærdstat. Problematikker der har sine rødder idet 18. århundrede, da befolkningen ikke mere var underlagt fyrstemagten og derfor blev et politisk og økonomisk problem.
Teksten handler om franskmanden Michel Foucault, født 1926 død 1984. Han studerede som ung psykologi og filosofi, senere underviste og forskede han forskellige universiteter og blev i 1970 udnævnt til professor i tankesystemernes historie ved College de France i Paris.
Foucault har undersøgt så forskellige ting som: galskab, sygdom, død, kriminalitet, seksualitet mm og hans viden bliver brugt indenfor: idehistorie, litteraturhistorie, psykologi, etnografi, statskundskab, sociologi, kriminologi, religionsvidenskab, jura, management og andre forskningsfelter. Hans grundlæggende temaer er magt, viden og subjektivitet.
Ifølge Stefan Hermann handler dele af Foucaults forfatterskab om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig, men virker i kraft af synliggørelse og produktion af viden om de mennesker ledelsen (magtudøvelsen) er rettet imod fx familien, skolen eller daginstitutionen, som er arenaer, der former menneskers krop, sjæl, adfærd og evner.
Da Foucault ikke har nogen egentlig teori som fx Luhmann eller Habermas, kan hans værker ikke på samme måde bruges på empiriske problematikker. Derimod kan Foucault bruges til at provokerer og problematiserer vores opfattelse af os selv og den måde vi forstår fx seksualitet, sygdom og død eller den måde vi indretter skoler på.
Som sagt var Foucaults grundlæggende temaer magt, viden og subjektivitet. Kort før sin død foretager han en kort karakteristik af sit projekt, hvor han siger at projektet fra først til sidst har været at fortælle historien om de forskellige måder mennesker i vores kultur er blevet gjort til subjekter. Hermed siger han at subjektet er historisk givet. Det at være menneske, har til forskellige tider og på forskellige steder betydet noget forskelligt. Foucault siger at mennesker bliver til subjekter på forskellige måder. Han opstiller 3 grundlæggende måder:
1) Gennem videnskabelige og diskursive praktikker
2) Via sociale og politiske dominansrelationer, der opdeler og differentierer individer
3) I kraft af selvets arbejde og forpligtelse på sig selv
Foucault har undersøgt diskurser, problematiseringsformer og måder, hvorpå man har søgt at programmerer og disponeret forskellige dele af menneskelivet på.
En måde at definerer pædagogik som magtform, eller ”ledelseskunst” som Foucault kaldte det, på er at forstå opdragelse, uddannelse og undervisning som praktikker og teknikker, der sigter imod at skabe individer med henblik på bestemte mål. For at opnå det, er det nødvendigt, at have viden om de individer der skal ledes og formes. Dvs. at denne ledelseskunst fungerer gennem en produktion af viden. Praktikkerne og teknikkerne udfolder sig i forskellige institutioner fx familien, skolen og daginstitutionen og i forskellige rum fx køkkenet eller klasseværelset og i forskellige relationer som barn/forældre, elev/lærer elev/elev og elevens forhold til sig selv. Formålet med disse praktikker og teknikker er altså at producerer bestemte individer fx det kompetente barn, den lydige borger eller det rationelle menneske. Måden man underviser på i skolen, har altså et mere overordnet formål, der sigter på at forme børnene på en bestemt måde og er en del af en politisk strategi, der søger at drive samfundet i en bestemt retning.
Ifølge Foucault skulle de feudale undertrykkelsesmekanismer efter den franske revolution erstattes med demokrati og frihed, men det var og er stadig nødvendig at skabe orden, stabilitet og velfærd. Han siger at ”Oplysningstiden der opfandt friheden har også opfundet måder ar regulerer den på” ikke med undertrykkelse og vold men med en mere skjult magtform. Magt er ikke mere noget der udøves oppefra og ned, den besiddes ikke af bestemte individer, men har stadig en intentionel karakter.
For at analyserer de nye magtformer foreslog Foucault at vi udskifter de begreber vi har analyseret magt med, i stedet for at analyserer magten som negativ, kan man fokusere på dens positive og produktive egenskaber og analyserer dens tekniker og regulationer. Magten udøves gennem normer og ikke gennem forbud og udelukkelse, og fungerer på niveauer og i former der overskrider staten og dens apparater.
Den moderne magtform er kendetegnende ved at have samfundets og individets selv, deres velfærd, vækst, sundhed og moralske habitus som sit mål og søger igennem en række tekniker at forme individerne, deres relationer til andre, deres aktiviteter og kropsforvaltning.
Gennem en mængde tiltag som iværksættes på fx sygehuse, skoler, kaserner og fabrikker søges at individualiserer, differentierer, sammenligne, homogeniserer, hierarkiserer og udelukke bestemte individer.
De forskellige teknikere rettes mod kroppen med magtteknologier som fx træning, overvågning, eksamination, straf, rum og skematisering af tid. De søger at dresserer, styrer og afrette kroppen og dens energier, kræfter og tilbøjeligheder for at gøre den produktiv, manipulerbar og kontrollabel.
Ifølge Foucault er disciplin ikke undertrykkelse men raffinerede teknikker til afretning af individets adfærd.
Foucaults har lavet meget lange og detaljerede historiske undersøgelser ikke kun af historisk interesse, men for at diagnosticere problematikker i dem moderne velfærdstat. Problematikker der har sine rødder idet 18. århundrede, da befolkningen ikke mere var underlagt fyrstemagten og derfor blev et politisk og økonomisk problem.
Teksten til tirsdag
Teksten til tirsdag
Michael Foucault - pædagogik som magtteknologi
Puha jeg synes at det er en svær men også tankevækkende tekst at komme igennem. Jeg har en fornemmelse af, at vi kommer til at beskæftige os mere med Hr. Foucault i fremtiden, så jeg har tygget teksten igennem et par gange og for min egen skyld forsøgt at skrive et referat. Det hjalp meget på forståelsen, men jeg synes at historie og nutid roder rundt mellem hinanden og gør det svært at genfortælle teksten.
Michael Foucault - pædagogik som magtteknologi
Puha jeg synes at det er en svær men også tankevækkende tekst at komme igennem. Jeg har en fornemmelse af, at vi kommer til at beskæftige os mere med Hr. Foucault i fremtiden, så jeg har tygget teksten igennem et par gange og for min egen skyld forsøgt at skrive et referat. Det hjalp meget på forståelsen, men jeg synes at historie og nutid roder rundt mellem hinanden og gør det svært at genfortælle teksten.
Abonner på:
Opslag (Atom)