Problemformuleringer

Hvordan kan pædagogen gennem bevægelsesleg fremme sundhed og trivsel for børn og unge med nedsat funktion?

Hvordan kan pædagogen motivere børn og unge med nedsat funktions til bevægelse og leg i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv?

Hvordan kan pædagogen i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv motivere børn og unge med nedsat funktion til bevægelse og leg?

Bevægelseslegens 5 dimensioner

Bevægelseslegens 5 dimensioner

Bevægelseslege er lege, hvor kropsligheden er i spil.
Ifølge Merleau-Pontys fænomenologiske syn, er det igennem kroppen vi lærer om verden og os selv. Fænomenologien siger at kroppen er ens ”selv” vi er vores krop og alle vores erfaringer ligger lagret i kroppen som tavs viden. Bevægelseslege er en god måde at give børnene/brugeren mulighed for at få gode og alsidige kropslige erfaringer.

I bevægelseslege kan barnet sanse og mærke sin krop, sanseligheden spiller en afgørende rolle, når barnet skal lære at udtrykke sine følelser og behov dvs. at kropsligheden også har en psykisk dimension. At opnå kropsbevidsthed og kunne mærke behov, lyst og stemning, mærke sine egne grænser og mestre kroppen giver selvfornemmelser som kan bidrage til personlig udvikling og selvtillid og selvværd.

Barnets kropslighed kan deles i 5 dimensioner og man kan hermed lave en model, der kan bruges når målet med legen eller legens målsætning for målgruppens udvikling skal sættes i perspektiv.
Modellen bruges som analyse redskab til at få overblik over hvilke dimensioner der er i fokus i bevægelseslegen.

Ligesom i WHO definition på sundhed tages der i de 5 dimensioner udgangspunkt i det psykiske, fysiske og sociale sundhedsbegreb, hvilket kan få positiv indflydelse på barnets trivsel og udvikling.

De 5 dimensioner:

Den fysiske – og sansemotoriske dimension = Kredsløb, motorisk udvikling og sanseintegration, bevægelighed, koordination, muskel, krybe rulle, hænge, løbe, hoppe, springe, alsidige bevægelser.

Den kognitive og emotionelle dimension = handle, vurdere, følge regler, glæde, spænding, fantasi, mod, træffe valg, præstation, følelser.

Den sociale dimension = samarbejde, aflæse bevægelser, opmærksom på hinanden, indgå i dialog, følge et aftalt regelsæt, at lytte.

Modellen kan som sagt bruges som et analyseredskab, når der arbejdes med kropslighed og bevægelsesleg. Man kan analysere forskellige leges ligheder og forskelle og få et billede af hvor udfordrende en leg er. Er den for udfordrende til målgruppens færdigheder kan det skabe utryghed, er den for lidt udfordrende vil børnene kede sig. Kunsten er at skabe balance mellem udfordring, brugergruppens færdigheder og den ønskede læring.

Kilde: Bevægelseslege i førskolealderen af Eva Rose Rechnagel. 2007.

Sokrates filosofiske fødselsteknik.

Sagt af Søren Kierkegaard, som til at begynde med ikke havde meget godt at sige om Sokrates, men senere blev en stor beundre af ham:

"At man, når det i sandhed skal lykkes en, at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på , at finde ham der, han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. En hver, der ikke kan se det. han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden.

For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min Mere-Forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min Mere -Forståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig og stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham, egentlig vil beundres af ham.

Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse, hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og hermed forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og ikke at forstå, hvad den anden forstår"

Pædagogens kropslighed

Pædagogens kropslighed.

Sonja, Jette, Emir og Inga

Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. På grund af deres særpræg har vi valgt at lave aktiviteterne med Rikke og Martin hver for sig.

I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.

Når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, mener vi at det giver det mening at anskue sundhed gennem WHO`s brede definition på sundhed fra 1945, som:

`Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed.`
Fordi det åbner op for at se den livskvalitet der ligger i åndsvidenskabelig filosofi som sundhedsfremmende. Der hvor samspillet mellem den enkelte bruger og omsorgspersonen er koncentreret fordi man har betydning for hinanden.

Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.

Pædagogens kropslighed

Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper.
Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.

Hvorfor bevægelse?

Bevægelse kan have flere betydninger


At bevæge sig, fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke.

Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang, gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen, så den giver mening for brugeren.

For at kunne opleve sammenhæng i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.

Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.

Didaktiske overvejelser:

Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien er meget enkel. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.

Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen. Undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter, inden Rikke blev træt.

Martin:
Sonja som kender Martin, har valgt dans som æstetisk virksomhed som aktivitet.

Dans som æstetisk oplevelse

Vores forståelse af æstetisk oplevelse med musik, er når musikken rører èn, så følelser man sjældent er i kontakt med kommer til overfladen, og man giver sig selv lov til at indleve sig i dem med hele sin krop. Der kan være tale om både lyse og mørke følelser. Oplevelsen vil altid være kontekstafhængig, så at anvende samme musik som sidst, er ingen garanti for at genopleve en bestemt følelse eller gentage en succesfuld seance med en bruger.

Austring og Sørensens definition på æstetik som:

`Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og med følelser.`
Finder vi er velegnet som afsæt for relationsarbejde med mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktioner, da det talte sprog her ikke længere er i centrum. Underviseren/pædagogen må på lige fod med brugeren kommunikere med hele sin krop.

Om filmklippene

På det første klip er vi netop kommet ind i sansestuen, har startet for musikken og danser eller prøver på det. Som ventet styrede Martin mod vandsengen for at lægge sig, og det var vanskeligt at aflede hans opmærksomhed fra den.
Jeg er klar over at det er nødvendigt at komme hen i den anden ende af rummet, for at han ikke længere skal være optaget af den. Derfor placerer jeg mig fra starten mellem Martin og vandsengen, og forsøger at fange hans opmærksomhed med berøringen af hans højre hånd.
I forsøget på at rette hans opmærksomhed mod musikken og mig selv, prøver jeg på blidt at lede ham mod den anden ende af rummet.

Inden vi gik ind i rummet, har jeg smurt begge hans hænder med lotion, for at forberede ham på berøring, derfor fortsætter jeg med de samme bevægelser. I sin venstre hånd holder han en gul and som er hans følgesvend, for at han ikke skal tro at jeg vil tage den fra ham, rækker jeg ikke ud efter hans venstre hånd.

Jeg trænger ikke igennem med mit ønske om at vi fjerner os fra vandsengen. Derfor skifter jeg taktik og siger umiddelbart efter klippet slutter, til Martin at vi kan finde noget andet musik. Jeg går hen til anlægget og han følger med et par skridt. Da opgiver han sit fokus på vandsengen.

På det andet klip har jeg netop skiftet CD, og vi har som jeg ønskede, danset os hen i modsatte ende af rummet end vandsengen. Jeg er lydhør overfor at Martin ikke bryder sig om at holde i hånd, og følger til en vis grad hans bevægelser, dansen er blevet induktiv, og det er tydeligt at dette passer ham langt bedre.

Det er dejligt at han nu udstråler glæde ved det vi har sammen, og at det lykkedes at rette vores fælles opmærksomhed mod dansen, vi fortsætter så længe han glædes ved det. Da jeg mærker at hans koncentration dale, afslutter vi dansen, og Martin styrer atter mod vandsengen, hvor han tager sig et hvil. Vi har da været i sansestuen i ca. 20 min. og inden da smurte jeg hans hænder som optakt til berøringen.


Litteratur
Andersen, Frode Boye (2008): Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete (2006): Æstetik og læring, Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2010): Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udg. Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2008): Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.
Peeters, Theo og Gillberg, Christofer (2006): Autisme-medicinske og pædagogiske aspekter. Gylling. Hans Reitzels Forlag.

Pædagogens kropslighed

Guldkorn

I tirsdags i SKB læste Mette op fra bogen: "Mennesket i bevægelse" Det har inspireret mig til at læse bogen færdig og finde flere guldkorn. Her er nogle af dem:

"Den væsentligste forskel mellem naturvidenskab og åndsvidenskab, er at den første har at gøre med naturfænomener, mens den anden knytter sig til menneskets liv i samfundet. Naturvidenskab er at forklare . Åndskabeen er rettet mod at forstå"

"Kritisk filosofi betragter mennesker som et produkt af den historiske udvikling og samfundets/kulturens virkelighed her og nu. Men mennesket er i stand til at ændre på virkeligheden, især hvis det sker i samarbejde med andre. Og det er netop tanken, at mennesker sammen skal ændre samfundet frem for at tilpasse sig. Det skal ske gennem bevistgørelse om samfundets uretfærdigheder - en ydre frigørelse, der kan danne grundlag for ændret handling. Viden er magt og kan tjene til at afsløre og ændre materielle samfundsbetingelser og magtforhold. Det gælder om, at eleverne for del i denne magt"

At flytte sig er:

"at flytte sig i fysisk betydning"

"at blive følelsesmæssig berørt"

"ar forandre/påvirke"

"Følelsesmæssige og psykologiske aspekter har betydning for udvikling og dannelse af personlige egenskaber som: integritet, selvfølelse, fleksibilitet, meningsoplevelse og livsduelighed"

"Integritet betyder helhed - det jeg gør, er udtryk for den jeg er. At man står ved sig selv"

"Selvfølelse er at kunne føle sig selv som den man er"

"Fleksibilitet er at kunne indstille sig på omgivelsernes foranderlighed uden at miste sig selv"

"Meningsoplevelse er at opleve mening, med det man gør til livets indhold"

"Livsduelighed er evnen til at glemme sig selv og være optaget af livets værdier og gøremål. Og evnen til at give sig hen og engagere sig i de mennesker, man er knyttet til"

Undervisning for hoved, hånd og hjerte.

"Det er undervisning, hvor jeg som deltager bliver grebet, giver mig hen og oplever, at indholdet har betydning for mig. Hvor jeg kan være tilstede med de forudsætninger jeg nu har, og hvor jeg føler at jeg lærer noget, som jeg har brug for"

Progression & regression

"Mennesker bevæger sig ikke lineært i sin udvikling, men i en skiften mellem progression og regression. Gennem progression søger man ind i et nyt land, udforsker det og tager så meget til sig, som man kan. Gennem regression søger man tilbage til noget kendt og trygt, finder fodfæste og henter kraft til igen at bevæge sig fremad"

"Når muligheden for at veksle mellem progression og regression er tilstede i læreprocessen, er det også sandsynligt, at man udvikler sig uden at miste fodfæste" (Ziehe & Stubenrauch)

Merleau Ponty

"En konsekvens af et fænomenologisk syn på kroppen som Merleau Pontys er at man opfatter erfaring som noget, der opbygges individuelt. Der findes ingen generaliserbare regler for læring af færdigheder. Læreprocesser er individuelle person- og situationsbundne. Viden er bundet til kroppen, og kroppens viden er for en stor del usproglig og eksisterer som færdigheder og kompetencer. Undervisningen skal derfor tage udgangspunkt i kroppens erfaringer og vaner. Bevægelser og handling må ses som en form for sansning og erkendelse - ikke blot som træningsøvelser baseret på fysiologisk rationalitet"

"At handle er ikke kun at bruge kroppen, men at sætte sig selv i spil"

Grundtræning:

"Man må være bevægelig for overhovedet at kunne flytte sig. Men hvis man skal bevare sit fodfæste, må man også være stabil. Udvikling kræver udholdenhed og energi, men man må også kunne forvalte sin energi fornuftigt - øge sit beredskab, når det er nødvendig, og slappe af ind imellem, finde balancen. Man må kunne koordinere - tilpasse sin indsats, så man stadig kan være i harmoni med sig selv og sine omgivelser"

"Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget - når man ser sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanker og ord. Det man ser udefra skal helst være identisk med det, man mærker"

"At opleve sig selv som værende stærk, bevægelig og udholdende giver en grundlæggende selvfølelse. Jeg mærker mig selv, jeg er noget eller nogen i kraft af, at jeg er mig. At have styrke kondition, en smidig krop og kontrold giver tro på egen formåen, selvtillid. Jeg har tillid til at jeg kan præsterer noget" (Juul, 1999)

Musikalitet og ekspressivitet i grundtræningen:

"Musikalitet er andet end blot at have øre for musikken. Musikalitet betyder også at være følsom for omverden og at kunne bruge sin intuition, empati og kreativitet og være lydhør overfor svingninger og vibrationer fra den verden, vi lever i. Musik har den særlige egenskab, at den skaber samklang med det grundlæggende i vore følelser "

"Bevægelse kan danne udgangspunkt for, at man reflekterer over sin egen viden, kunnen, læring og problemløsning i en praktisk kontekst. Det kaldes metakognition. ifølge Gardner udgøres menneskets kognitive beredskab af syv intelligensmoduler: Kropslig/kinæstetisk, rumlig, musisk, interpersonel, intrapersonel, verbal og logisk intelligens. Den enkelte kan have sine styrker inden for en eller flere intelligenser, men alle mennesker besidder kompetencer på alle områder, og de suplerer hinanden.

I bevægelsesfaget kan man tilrettelægge undervisningen, så man udfordre alle intelligenser"

"Som underviser bliver man nødt til at give afkald på entydigheden, men hvis man præsenterer bevæglighedstræning som en mangesidig størrelse og lader deltagerne være ekspert på sin egen oplevelse og selvforståelse, er det sandsynligt, at han bliver opmærksom på nye sammenhænge og udvikler et netværk af handlemuligheder"

Styrke:

"Når vi udfolder styrke i samspil med andre, drejer det sig ikke kun om muskelstyrke, vi udnytter også styrken i kropsudtrykket, stemmens styrke, det verbale udtryks styrke, taktisk styrke, defensiv styrke og offensiv styrke mm. Den enkelte gør sig erfaringer med sine stærke og svage sider og får indsigt i, hvordan disse påvirker og påvirkes af samspillet. At være stærk er altså et spørgsmål om andet end muskelstyrke. Personens opvækst, erfaringer og personlighed har også betydning for, hvordan han giver sin styrke udtryk"

Dannelse:

"Dannelse opbygges, når virkeligheden bliver synlig og forståelig for mennesker, og mennesker åbner sig og får indsigt, oplevelse og erfaringer med virkeligheden. Klafki kalder dette kategoriale dannelse - den objektive verden og det subjektive menneske udgør en helhed"

Flow:

Flow er den tilstand man oplever, når det bare glider. Bevægelsen kører af sig selv, det beviste jeg har sluppet styringen. Jeg er et med bevægelsens rytme, elementet, redskabet, partneren, gruppen - der er intet der bremser. Jeg lever i bevægelsen. Det er den tilstand der kan få kunsteren til at overgå sig selv, og idrætsudøveren til at opnå mesterskabet"

Handicap og krop:

"Når kroppen volder problemer, forstyres menneskets oplevelse af sig selv som en ekstentiel enhed. Kroppen opleves som et besværligt vedhæng, som jeg skal slæbe rundt på - noget der ikke rigtig er mig" (Leder, 1990).

"I middelklassekultur håndteres de handicappede som usynlige og unævnlige. Børn bliver opdraget til en slaks funktionelt blindhed. De lærer, at de ikke må pege, stirre eller nævne handicappet, når de møder en person, der sidder i kørestol. De handicappede udsættes på den måde for det paradoks, at ingen `ser`den person i rummet, som alle er sig mest bevist (Murthy et al., 1998) Sådanne situationer bliver smertelige i et samfund, hvor vi formoder, at der kan kompenseres for forskelle, så vi kan opretholde vores ideal forestilling om lighed og enshed"

"Et menneske med handicap har ofte en negativ forventning til egne handlekompetencer og ringe tillid til, at han kan bruge sin problematiske krop til noget. Mange undersøgelser peger på, at denne opfattelse kan vendes i positiv retning, ved at personen i læringsprocessen får mulighed for at eksperimentere og prøve sig frem i forskellige omgivelser, evt. støttet af en vejleder. At løse opgaver sammen med andre eller iagttage andre, der løser tilsvarende opgaver kan også være en støtte i læreprocessen. Oplevelse af mesring er den vigtigste faktor for at personen får tillid til egne handlekompetencer. Succes giver forventning om succes"

Empowerment:

"Empowerment betyder: at skabe muligheder for at opnå magt.

Eller endnu enklere: myndiggørelse.

I forhold til bevægelseslæring i rehabiliteringsprocessen kan følgende definition andvendes: Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale eller politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation" (pensgaard & Sorensen, 2002)

Yes! mit første billed på bloggen

Børnelitteratur

Børnelitteratur:

Didaktiske overvejelser i brugen af børnelitteratur: Hvorfor skal man læse for børn? Er det bare underholdning eller ligger der mere bag, fx kulturelle overvejelser, sprogstimulering, anden læring, mm. For at kunne arbejde reflekterende i brugen af børnelitteratur er det nødvendig at man som pædagog i en daginstitution kan arbejde didaktisk og systematisk, et godt redskab til det er Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel: Modellen består af 6 områder: Mål: Hvilke mål er der opstillet for aktiviteten? Hvad forventer pædagogen, at børnene får ud af aktiviteten? Hvad forventer forældrene? Hvad forventes der med lovgivningen, at pædagogen skal opnå med aktiviteten? Fx læreplanen (§8 i dagtilbudsloven). Der kan altså være flere forskellige interesser og mål for en aktivitet og forskellige opfattelser af, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at aktiviteten er en succes og målet er nået. Modellen giver pædagogerne mulighed for at arbejde med konkrete mål og drøfte målene i forhold til de andre punkter i modellen. Indhold: Hvad skal indholdet af aktiviteten være? Hvorfor er indholdet vigtigt? For hvem er det vigtigt? Indholdet planlægges i forhold til de andre punkter i modellen. Lærerprocesser: Hvordan skal målet nås? Hvordan vil pædagogen motivere børnegruppen? Hvor høj grad af medbestemmelse vil pædagogen arbejde med? Overvejelser i læreprocesser belyses med spørgsmålene hvordan, altså hvordan udføres en aktivitet bedst mulig, for at opnå den optimale læring inden for de givende rammer. Hvordan skabes den optimale motivation hos børnene, skal børnene have medbestemmelse eller er det pædagogen alene der bestemmer aktiviteten osv. Vurdering: Lever planlægningen og udførelsen op til målene? Da der ofte er flere mål i spil anbefaler Hiim og Hippes, at pædagogen vurderer målene hver for sig for at vurderer om de enkelte måls succes kriterier er opfyldt. Læringsforudsætninger: Hvem er målgruppen? Hvilke forudsætninger har de for at deltage i aktiviteten? Hvilken situation befinder de sig i, når aktiviteten igangsættes? Målgruppen vurderes ud fra et udviklingspsykologisk- og et sociologisk perspektiv. Derudover må pædagogen tage hensyn til kropslige forhold som fx træthed og sult, da det også kan være årsag til manglende koncentration. Rammefaktorer: Hvilke rum er det muligt at benytte sig af? Hvilke muligheder og begrænsninger giver rummene for aktivitetens udførelse? Hvilken økonomi er der stillet til rådighed? Hvilke redskaber og lignende er det muligt at benytte sig af? Hvilke krav fra kollegaer er det nødvendig at inddrage? Er der krav om et bestemt antal børn til aktiviteten? Rammefaktorene kan også være: Institutionens åbningstid, spisetider, øvrige aktiviteter, antallet af børn eller indre rammer som pædagogiske holdninger, færdigheder hensyn til kollegaer og børnegruppens sammensætning. Pædagogen kan bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel til at analyserer og reflekterer over, hvordan børnelitteratur bruges i institutionen, så det at læse bliver en faglig velbegrundet aktivitet og mere end underholdning.