søndag den 29. maj 2011

Panoptikon








Princippet i overvågningsfiguren er: "omkredsen er en kæde af bygninger, i midten står der et tårn. Dette er fyldt med store vinduer. Omkredsens bygninger er inddelt i celler, der alle er lige så brede som bygningerne selv og har to vinduer: det ene vender indad og svarer til tårnets vinduer det andet vender udad og lader lyset slippe ind i cellen" (Stefan Herman i Pædagogik i sociologisk perspektiv)

Panoptikon er en type fængsel tegnet af den engelske filosof og sociolog Jeremy Bentham i 1785. Ideen var at reducerer omkostningerne i fængslerne.
Bygningerne er konstrueret sådan at en arrestforvalter kan sidde i tårnet og overvåge mange fanger på en gang, han kan se fangerne, men de kan ikke se ham og ved derfor ikke om de bliver overvåget eller ej. Benthams ide blev ikke til virkelighed, men tanken blev set som vigtig for udviklingen af overvågningssamfundet.

Faucault (1926 - 1984) så panoptikon som en metafor for det moderne diciplinære samfund og dens omsiggribende tendens til at opservere og normalisere. (Wikipedia).

I bogen "Overvågning og straf" beskriver Foucault hvordan disiplinering af befolkningen og den straf man gav forbryderene udviklede sig i det syttende og attende århundtede og op til i dag. Fra pinestraf, hvor man slagtede folk levende, til fængselsstraf og overvågning som vi kender det i dag. Foucault mener hele samfundet er blevet fængselsagtig, at før i tiden overvågede man forbrydere, nu overvåger man hele samfundet. Han mener at resten af samfundet har brugt fængslerne og deres effektive måde at udføre kontrol på, som model. Fx på hospitaler, skoler og fabrikker.
Hele samfundet er mere eller mindre overvåget. Med penoptikonmodellen ved befolkningen ikke om vi bliver overvåget eller ej, så vi bliver nødt til at opføre os, som om, for en sikkerhedsskyld. Dette er en uhyre effektiv måde at disiplinere en hel befolkningen på.



Min kommentar:



Jeg har læst bogen "Overvågning og straf" af Michel Foucault. Det er den sværeste bog, jeg nogensinde har kæmpet mig igennem. Den er meget svær at forstå, men også meget spændende, Jeg har købt bogen og regner med at jeg vil vende tilbage til den og læse den igen senere og forhåbentlig blive klogere på, hvad Foucault mener.



Som titlen siger handler bogen om overvågning, herunder bl.a. Panoptikon og om straf. Foucault sætter spørgsmålstegn ved den måde vi straffer forbrydere på og formålet med fængselsstraf. Det fik mig til at tænke på: Er det samfundets hævn? Er det for at befri samfundet for de kriminelle i den tid de sidder inde? Er det for at vise andre, hvad der sker når man bryder loven? Eller er det mon for at resocialisere forbryderen, hvis, hvorfor ender så mange så med at komme i fængsel flere gange? Bogen sætter gang i mange tanker, også hvad angår overvågning, som vi måske ikke tænker så meget over, fordi vi har vænnet os til, at sådan er det bare.


Kilder:




Foucault, Michel 2002, Overvågning og straf, Frederiksberg, Det lille forelag (oversat fra fransk efter "Surveiller et punier" Editions Galliman, Paris 1975)



Hermann Stefan 2000, Pædagogik i Sociologisk perspektiv, Viborg, forlaget PUC



Wikipedia









tirsdag den 10. maj 2011

Frustration



Puha jeg sidder og bakser med studiespørgsmål til teorien om handlekompetencer, og jeg kan ikke finde alle svarene i det vi har læst.



Er der nogen der ved hvor der står noget om de 5 delkomponenter der er centrale for handlekompetence eller hvad med de 4 delkomponenter af almen karakter, der også knytter sig til handlekompetencebegrebet???????????????????????????????????

mandag den 9. maj 2011

Studiespørgsmål




Studiespørgsmål til de udleverede tekster om Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence.


Hvad er forskellen på det "brede/positive" sundhedsbegreb og det "snævre/negative" sundhedsbegreb?


Det brede/positive sundhedsbegreb er mere omfattende end det snævre/negative.

Det brede/positive indrager både livsstil og levevilkår samt livskvalitet og fravær af sygdom hvorimod det snævre/negative kun handler om livsstil og fravær af sygdom.


Beskriv de 5 delkomponenter der er centrale for handlekompetencebegreb


Indsigt: en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i effekter, årsager og forandringsstrategier inden for det sundhedsmæssige område.



Engagement : lyst til at involvere sig i forandringsprosser i et dynamisk samfund



Visioner: evnen til at gå "bag om" og tænke kreativ og visionært.



Handleerfaringer: konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektiv i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes.



Kritisk sans: evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne kpnklusioner og tage beslutninger.



Beskriv de 4 delkomponenter af almen karakter, der også er knyttet til handlekompetencebegrebet.

Selvtillid - selvværd - samarbejdsevne - formuleringsevne m.m.



Redegør hvad de 4 videns dimensioner handler om.



  1. Viden om effekter: Naturvidenskabelig - viden om forkomst og udbredelse af vores sundhedsproblemer. Viden om efekten af forhold i miljøet, vores livsstil, sociale relationer m.m. Viden om konsekvensen af vores adfærd/miljøets påvirkning. Viden er en forudsætning for udvikling af handlekompetence. Står denne viden alene, kan den være stærk bekymringsdannende og føre til handlingslammelse.


  2. Viden om årsager:Samfundsfaglige, siciologiske og økonomisk område. Hvorfor og under hvilke omstændigheder bliver vi syge? Hvilke faktore truer vores livskvalitet. Årsager kan fx være grundlæggende sociale og/eller økonomiske årsager fx hvilke forhold i skolen bidrager til mobning af nogle elever og hvilke årsager ligger der bag at nogle klasser trivedes? Hvad bidrager til at ansatte i nogle erhverv har større risiko for at udvikle hjertekar sygdomme end andre osv. Mange forklaringer bag den stigende ulighed i sundhed befinder sig i dette feld.


  3. Viden om forandringsstrategier Hører især samfundsfagene og det psykologiske og socialpsyklogiske område til - Forandringsaspektet dvs. viden om hvordan man kan mestre sit eget liv og hvordan man kan være med til at forandre samfundsmæssige levevilkår. Hvilke psykologiske mekanismer træder i kraft, når man indgår i gruppesammenhæng, hvor man holder hinanden fast på at bibeholde eller ændre en bestemt måde at leve sit liv på. Viden om hvordan man kan gribe sagen an, hvis man vil førsøge at forandre strukture i samfundet - viden om samarbejdsmodeller og coping-mekanismer. Dette vidensområde er afgørende for en handlingsorinteret sundhedspædagogik. Det rummer viden om: hvordan samarbejde struktureres, hvordan strategier tilrettelægges og hvordan magtforhold udredes og analyseres m.m.


  4. Viden om alternative handler om nødvendigheden af at udvikle sine egne visioner. En forudsætning for vilje og evne til at handle og forandre, er at man har haft muligheder for- støtte og overskud til, at udvikle sin egen fremtidsforestillinger i relation til sit eget liv, familie, arbejde og samfund. Andre kulture, både nære og fjerne, kan være inspirationskilder hertil.


Hvad er formålet med at udvikle handlekompetencer?


Formålet er at børn, forældre eller bruger skal opnå evnen til at kunne foretage kvalificerede valg og handle i overensstemmelse hermed, således at egne og andres sundhed fremmes.
Den pædagogiske opgave er at skabe rammerne og sætte børn/ forældre/ brugere i meningsfulde situationer, hvor de får mulighed for at udvikle handlekompetencer


Hvad er en handling


En handling de situationer, hvor en person selv bestemmer sig for at forandre tingene.



  • Hvilke 2 forhold skal være opfyldt for at der er tale om en handling?


  • Eleven skal selv være med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk


  • Aktiviteten skal rette sig imod at forandre tingenes tilstand i sundhedsfremmende retning

Hvad er forskellen på en handling og handlekompetence?

Handlekompetence er evnen til at kunne handle nu og i fremtiden og at kunne kvalificere sine handlinger.


Hvordan kan pædagogen i den pædagogiske praksis skabe rammerne for at børn, unge og brugere kan udvikle handlekompetence? udtænk et forslag til hver specialiseringsretning.

kommer senere !



































fredag den 6. maj 2011

Emneformulering

Det pædagogiske arbejde med at skabe motivation for leg og bevægelse, hos unge med nedsat psykisk og fysisk funktion, i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv med fokus på livskvalitet.

mandag den 2. maj 2011

Problemformulering

Hvordan kan pædagogen, gennem sin kropslighed, motivere unge med nedsat funktion til bevægelse og leg i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv?
Og hvordan påvirker leg og bevægelse funktions-nedsattes livskvalitet?

Foreløbig problemformulering

Hvordan kan pædagogen, gennem sin krobslighed, motivere unge med nedsat funktion til bevægelse og leg i et sundhedsfremmende perspektiv?