mandag den 28. november 2011

Mandag den 28.11.2011

Formiddag
Underviser: Lisbeth
Vi har til i dag læst "Fremtidens Børneinstitutioner" af Erik Sigsgaard ved hjælp af Kritisk læsning/tekstbeabejdning.

Af samme forfatter har vi til i dag læst: "Skældud"

Stikord og sætninger fra teksten:
Magt:
Magt er, ifølge den engelske sociolog Antony Giddens, evnen til at gøre en forskel i verden, at ændre på tingenes tilstand.

Besiddelse af magt i denne forstand gør mennesket til subjekt og aktør i sit liv. Magten er altid begrænset, ikke mindst af andres magt.

Når barnet institutionaliseres, kan det være udtryk for en dramatisk begrænsning af dets magt.
Den institutionslogiske skævvridning af magtfordelingen medfører:
  1.  protester, modstand, opgiven - 
  2.  tilpasning blandt børnene.
Den første mødes med: magtmidler som: tvang, manipulation, social kontrol - som ofte er skældud som så fremkalder nye reaktioner der igen fremkalder mere skældud.

Kommer barnet i sit institutionsliv ud for mange sådane indgreb, vil han måske efterhånden udvikle den opfattelse, at det ikke kan nytte noget at tage initiativer og handle forandrende.

Om at forlange at barnet skal se den voksne i øjnene, når den voksne skælder ud: "Barnets blik er døren til dets indre, kontrol med denne dør er kontrol med dets indre"
"Hvis et barns udtrykte vilje og kontrol over sit indre rum trues ofte, såvel hjemme som i institution eller skole, vil dets integritet, dets oplevelse af at "jeg er mig og adskilt fra dig" være i fare.

Selvværd: Barnets selvværd øges når barnet mødes som et ligeværdigt menneske, modtages med varme og respekteres i sine udtryk og meninger. Selvværdet svækkes, hvis dets rettigheder som barn og menneske ikke respekteres og barnet mødes som et objekt og bliver bedømt og diagnosticeret.

Ydmygelser: Mange børn oplever skældud som en krænkelse af deres indre rum.
Skældud kan få barnet til at føle skyld og skam.
Skyld: en følelse af tyngende ansvar, forårsaget af kritisable handlinger.
Skam: en meget stærk ulystfølelse, fremkaldt af noget upasasende, meget flovt og næsten vanærende hos en selv.

Undersøgelser viser at der er en klar sammenhæng mellem skældud og reaktans. Høj psykisk reaktans betyder at et menneske let løler sig krænket, føler sin frihed truet, er stærkt anspændt, har negative forventninger til andre, har "let til kniven ,øretæverne sidder løst, man er hurtig på aftrækkeren"

Der er lavet undersøgelse der viser at hvis barnet har er opdraget induktivt, dvs. at forældrene taler med børnene og der lægges vægt på børnenes ideer, så forøger det børnenes evner til kooperativ selvregulering. Hvis barnet derimod får en magtpræget opdragelse, hvor det udsættes for straf og skældud udvikler barnet nedbrydende og ødelæggende adfærd.

Et barn som ofte får skældud, vil nemt komme til at føle sig som syndebuk og kan efterhånden komme til at stivne i en bestemt adfærd.

Sigsgaard siger:"Jo mindre der skældes ud, desto færre forseelser vil der blive begået". 

Undervisningen:
Vi startede med at summe i små grupper over: hvad er identitet og dannelse. Her er nogle af svarene:
  • Identitet = ståsted - mit jeg - habetus - personlighed - dannes i fællesskaber - er forskellige i forskellige kontekster - 3 p`er,
  • Dannelse =opdragelse, 3 p`er, kulturpåvirkning, uddannelse,
Derefter gennemgik vi Lisbeths dias som handlede om en filosofisk tilgang til dannelse af Bernt Gustavsson og Finn Thorbjørm Hansen og om skældud af Sigsgaard.

Derefter så vi 2 film fra 2 daginsitutioner (Vognmandsparkens Børnehave og Bulderby) hvor de havde fokus på pædagogernes skældud og humor i daginstitutioner.
Til slut diskuterede vi i grupper:
  • Hvad betyder serialitet? - Hvad er det modsatte?
  • Hvad betyder institutionalisering? konsekvenser? fordele? ulemper?
  • Beskriv det gode barn/den gode borger 
Hvad har jeg lært i undervisnigen?
Noget om skældud og hvad det gør ved børn, identitet og dannelse.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmål?
Viden og forståelse om centrale pædagogiske begreber til belysning af forholdet mellem teori og praksis.

Eftermiddag den 28.11.2011
Underviser Susanne.

Litteratur: Madsen, Bent (2005) Socialpædagogik - Integration og inklusion i det moderne samfund s. 301 - 320
Kap. 9 Socialpædagogiske dannelsesfællesskaber

Da Mette meldte afbud til intro om pædagogikprøven, gennemgik Susanne den for os.
Derefter så vi en filmen: Why Democracy Dr. 2 - 2007
Kinesisk film om hvordan børn i kina bliver opdraget og pesset frem af familien, der ingen midler skyr, for at børnene når de mål, forældrene har sat for dem, og om skolens serielle måde at behandle børn på.
I filmen skulle vi have fokus på identitet og dannelse.
Hvad har jeg lært i undervisnigen?
Mere om identitet, dannelse, etik og moral.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmål?
Viden og forståelse om: mennersk levevilkår, livsformer og identitet, om livskvalitet, etik og fællesskab - inklusion og eksklusion (teksten af Bent Madsen). Viden om centrale begreber til belysning af forholdet mellem teori og praksis.

søndag den 27. november 2011

Kritisk læsning/tekstbearbejdning

Fremtidens Børneinstitutioner.
Af Erik Sigsgaard.

Om teksten:
Hvilke problemer forsøger teksten at svare på?
Institutionalisering, hvor børn skal være som de andre, gøre som de andre og gøre som der bliver sagt. Er det den slags mennesker samfundet har brug for? Eller er det mennersker der kan tænke selv, tage iniatiativer, er kreative og sociale? Skal børn ikke have rettigheder i institutionen?

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet?
For at gøre os opmærksomme på at det er vigtigt at vi husker at behandle børn (og voksne) som enkelt individer, subjekter, der har ret til at have deres egen mening.

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten - hvad er i fokus?
Institutionerne er kommet for at blive, men vi skal søge at afinstitutionalisere institutionerne. Børnene skal have rettigheder som: at danne venskaber, at færdes frit i og uden for børnehaven (sammen med en voksen), at spise når de er sultne, tisse når de er trængende og selv vælge eller fravælge aktiviteter.

Hvad er tekstens nøgleord?
Afinstitutionalisere - børneperspektiv

Hvordan er der argumenteret for påstandene - hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål?
Han bruger humor - mange små praksisfortællinger - påstande som fx "børn er spærret inde" - citarer fra interview med børn og voksne.

Om forfatter og målgruppe:
Forfatterens baggrund og interesse:

Erik Sigsgaard
er født i 1938, han er seminarielektor, børneforsker og tidligere politiker. Han var medlem af Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation i 1960erne og 1970erne for SF og senere Venstresocialisterne.
Sigsgaard blev uddannet lærer fra Statsseminariet på Emdrupborg i 1960, læste psykologi ved Københavns Universitet 1958 - 1962 og blev Cand.pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole i 1982.
Siden 1980erne har Erik Sigsgaard forsket i institutioner for børn og voksne. Han har fra 1998 været ansat ved Center for Institutions forskning ved Professionshøjskolen UCC i Glostrup.

Sigsgaard er særlig kendt for sit "Skældud-projekt", der fandt sted i 1994-2002, hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget at skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Som led i projektet gav han forslag til andre former for kommunikation. Han benyttede sig af interviews med børnene for at indfange børneperspektivet.
I 1994 fik han Peter Sabroe-prisen og i 2002 fik han Red Barnets Børnerettighedspris.
Citat af Sigsgaard: "De indsatte - Børnene- bør sikres visse rettigheder"   (Wikipedia, den frie encyklopædi)

Målgruppe: Bogen er skrevet for pædagoger og pædagogstuderende, men jeg mener at den også kan bruges af: forældre, andre der arbejder med børn og voksne og af politikere.

Artiklen er fra bogen: Fællesskab i forskellighed.(2010)  Redigeret af Ulla Liberg & Carsten Schou

Om min holdning
Hvad finder jeg positivt:
Jeg finder det positivt at Erik Sigsgaard ikke bare kritiserer og sætter spørgsmål ved hvordan institutionerne er. Han kommer med mange gode bud på, hvad der kan gøres bedre.
Hvad finder jeg negativt/irriterende?
At Erik Sigsgaard ikke sidder i folketinget mere :-)
Hvad er svært at forstå?
Jeg synes ikke at Sigsgaard er svær at forstå, Jeg kan godt lide hans måde at skrive på. De mange eksempler, og hans humor gør teksten meget letlæseligt.

torsdag den 17. november 2011

Børnehave vil sætte chip på børn

Fem institutioner i Skanderborg og Silkeborg vil udstyre børnene med chip-armbånd. Ideen er at chipen skal registrere, hvornår børnene er i institutionen, så pædagogerne ikke skal bruge tid på at krydse af på et skema, når børnene bliver afleveret og hentet.

Lisbeth Højvang som er leder af en af de 5 institutioner, der fik ideen med et chip-armbånd (og som for nylig introdoucerede en vuggerobot), siger i Jyllandsposten:
 "udgangspunktet er at frigive tid ved at skære rutineopgaver væk, så pædagogerne føler, at de får mere tid til børnene. Med en automatisk registrering slipper personalet for at skulle hen og sætte et kryds. I stedet kan de have fokus på at sige goddag eller farvel og vinke med de børn, der har brug for det. På sigt kan chippen også have andre funktioner, f.eks. som barnets login på en pc, som kan huske, hvor langt barnet kom sidst med læringsprogrammer om f.eks. farver, tal og bogstaver."

Hmm! jeg tænker: hvad bliver det næste. Hvornår begynder man at sætte en chip i nakken på alle nyfødte? Så han chippen registrere, når barnet bliver lagt i kryppen i vuggestuen, så starter vuggerobotten. Når barnet vågner og skal have mad i spiserobotten (som allerrede findes til handicapet) kan chippen registrere, hvor meget mad og hvilke vitaminer osv barnet har fået. Digt selv videre....

Heldigvis er ideen kommet i modvind, før den er taget i brug idet både BUPL og forældreorganisationen FOLA tager skarp afstand fra automatisk regstrering af børn. Også Børneundervisningsminister Christine Antorini siger at det er i strid med lovgivningen.

mandag den 14. november 2011

Tirsdag den 15. november

Emne: Dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde - en indkredsning af de forskellige metoder og deres betydning.
Undervisnind med Susanne aflyst pga. sygdom.
Litteratur: Krog, Susanne og Smidt, Søren (2007) "Pædagogisk dokumentation" I Mikkelsen, Peter og Holm-Larsen, Signe (Red.)(2007) "Pædagogik og pædagoger"Krogs Forlag. S. 111 - 136.
Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Academica. S 178 - 186

Pædagogisk dokumentation, s 111 - 136
Der er et stigende krav om skriftlig pædagogisk dokumentation i den offentlige sektor.
Dokumentation fungerer som undersøgelse, analyse og refleksion over hverdagen i institutionen. Et eksempel er indførsel af pædagogiske læreplaner i daginstitutioner, hvor dokumentation blev sat ind i lovmæssige rammer.

En form for dokumentation kan også være brugerundersøgelser. I daginstitutioner kan det være i form af spørgeskemaer til forældrene. I bogen sætter de dog spørgsmål ved gyldigheden af sådanne undersøgelser, fordi forældrene kun har lidt kendskab til, hvordan dagligdagen i institutionen er.

Det kan være svært at finde en egnet måde at måle og dokumenterer institutionens kvalitet på bla. fordi der er forskellige perspektiver på kvalitet.
Metoder kan være, at der etableres udviklingsarbejde eller fokuspunkter, der skal evalueres og dokumenteres, eller der etableres forskellige former for kontraktstyring mellem institutionen og kommunen, hvor institutionen skal dokumentere, at kommunen får de ydelser, de betaler for.

Det er svært at måle de bløde værdier i det pædagogiske arbejde. Det har betydet at der hele tiden gøres nye forsøg på at udvikle metoder der kan gøre det pædagogiske arbejde mere målbart og systematisk.

Brugen af Human Ressource-teorier betyder at der er skabt en sammenhæng mellem effektmåling, målbarhed og dokumentation.
Mange pædagoger er inspireret af den Italienske pædagogik: Reggio Emilia, hvor man bla. synliggør børnenes egne læreprocesser for dem selv og hermed styrker deres identitet.
En undersøgelse om dokumentation fra Fredericia viser at: Dokumentation primært anvendes som information og formidling til forældrene, mere end til undersøgelse, refleksion og evaluering af pædagogisk praksis.
Informationerne  handlede mest om voksenstyret aktiviteter frem for hverdagslivet i institutionerne. Den mest udbredte dokumentation til forældrene var fotos.  Til informationer var det mest opslagstavler og whiteboard-tavler, der blev brugt.

Den informative dokumentationsmodel:
  • Et udvalgt udsnit af den pædagogiske praksis
  • en "beskrivelse" af denne praksis
  • formidling og information ved vidregivelse af "beskrivelsen" til forældrene
Praksis afgrænses, beskrives og formidles. Svært at få indblik i hvilke faglige begrundelser der ligger bag hvis der ikke foreligger anden dokumentation om projektet.

Den undersøgende dokumentationsmodel:
En bredere model er: "Den undersøgende dokumentionsmodel" som er inddelt i seks faser:

  1. Udvælgelse af tema(er) et udsnit af hverdagslivet: fx læreplanen - et selvalgt fokuspunkt - et indsatsområde mm. Derefter vælges undersøgelsesmetode - og en plan over hvem der gør hvad, hvornår og hvordan i undersøgelsen.
  2. Undersøgelse af hverdagsliv - indsamle data ud fra det valgte tema, ved hjælo af den valgte metode.
  3. Analyse/tolkning - refleksion over data. Hvad viser de indsamlede data (det kan fx være foto eller fortælling) Hvilket billed tegner der sig når de relateres til værdier og mål? Perspektivet er at undersøge egen praksis og få ideer til udvikling.
  4. Udvikling af handleplan. På baggrund af analysen tages der stilling til, hvad der skal forandres og hvad der skal bevares. Ved udarbejdelse af handleplaner er det vigtigt at være opmærksom på tiltagenes brugbarhed, væsentlighed ogreliserbarhed.
  5. Gennemførsel - ændring af praksis. Handleplanen gennemføres og de ønskede forandringer træder i kraft.
  6. Evaluering. Efter gennemførsel indhentes der nye data, som analyseres for at finde ud af om de ønskede forandringer, mål og værdier er realiseret og om de fungerer i dagligdagen.
Individ, institution og samfund, s. 178 - 186

Sheins kulturmodel:

Sheins kulturmodel kan bruges til at analyserer, reflektere og beskrive institutionens organisasion  og pædagogiske praksis.
Den er inddelt i 3 med hinanden forbundne niveauer. Niveauerne viser graden af synlighed og fortæller noget om de kulturelle antagelser kulturen indeholder.
Artefakter (symboler):
Det mest synlige niveau, menneskabte ting man kan se, hører og føle fx bygninger, indretninger, beliggenhed, støjniveau, sprog mm. Det er signaler som institutionen sender til omverden. Men som omverdenen vil opfatte forskeligt, fordi de ser dem ud fra deres kultur.
Skueværdier (synlige værdier):
Bevidste værdier som fx institutionens mål, virksomhedsplan, pædagogisk læreplan mm. Det vil sige institutionens officielle værdier, hvor af nogle er lovbestemte. Der kan være værdier imellem, som er tomme og som kun er med for et syns skyld
Grundlæggende (underliggende) antagelser:
Ikke bevidste antagelser, en måde at forstå virkeligheden på, som er en selvfølge for kulturens medlemmer, som betragter dem, der ikke tager dem for givet, som umulige.Når kulturen udfordres, kan det skabe utryghed og få medlemmerne til at gå i forsvarsposition. Det er de grundliggende antagelser, der styrer den pædagogiske praksis.
Hvis der ikke er harmoni mellem de grundlæggende antagelser, skueværdier og artefakter, så gør man ikke det, man fortæller og viser omverden, at man gør. Man siger og viser et`, men gør i virkeligheden noget andet. Det kan der naturligvis være forskellige årsager til fx manglende ressourser. Den grundlæggende antagelse er udtryk for gruppens konflikt og problemløsningsstrategi.

Hvad har jeg lært i undervisningen?
Noget om forskellige dokumentation og evalueringsmetoder. Opfriskning af Shein`s kulturmodel som vi har brugt i IIS.
Hvordan kan jeg koble undervisningen men med læringsmålene?
Viden og forståelse: Om centrale pædagogiske begreber til belysning af forholder mellem teori og praksis. Færdigheder: I at arbejde med udvikling af dokumentationsformer.

Mandag den 14/11

Formiddag:
Emne: Etnicitet - Med fokus på forældregenerationen og det at være barn og vokse op i Danmark.
Undervisning med Susanne aflyst pga. sygdom.
Litteratur:
Mikkelsen, Flemming m.fl.(2010): "I Danmark er jeg født..." Forlaget Frydenlund s. 48 - 80, 82 - 91 og 418 - 421

I bogen bygger på interview af 55 efterkommere af flygtninger og indvandre, der alle har klaret sig godt i Danmark. De fortæller deres historie bl.a. hvorfor og hvordan deres forældre kom hertil og hvordan det har været at vokse op i Danmark.

Derudover har vi fået Powerpoint om bla. social kontrol.

Hvad har jeg lært i undervisningen?
Jeg har fået et indblik i hvorfor indvandre/flygtninger kommer. Hvordan har de det i Danmark (vi plejer kun at høre det negative) Her er der voksne med anden etnisk baggrund, der fortæller om en god barndom i Danmark.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?
Viden om og forståelse om kulturmødet i forhold til kulturforståelse  analyse og konflikt og om mennerskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation og køn mv.

Eftermiddag:
Emne: Pædagogisk intervention: Om at skabe udvikling og forandre i praksis - hvordan kan pædagogen gøre - hvad skal pædagogen være opmærksom på ect.
Underviser: gæsteunderviser Michelle Jensen.

Litteratur:
Kragh-Müller Grethe (2010),"Perspektiv på kvalitet i daginstitutioner" - DPU s. 7 - 11
Bro, Kirsten, Løw, ole og Svanholt (red.) (2009)Psykologisk perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster. Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S s. 9 - 31

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner s. 7 -11
Er en præsentation (ikke resultat) af en undersøgelse med følgende problemformulering:
  • Hvad betyder de ændrede betingelser for danske daginstitutioner i forhold til udviklingen af pædagogisk kvalitet i institutionerne, med fokus på pædagogernes kompetence og faglighed, forstået som relationelt fænomen?
I undersøgelsen har man undersøgt en børnehave på Christania og tilsvarende en børnehave tilfældig valgt på Christianshavn.
Observationer og interviews viste at der er nogle områder hvad angår normering, personaleuddannelse mm. er forskel på Christanias daginstitutioner og andre institutioner i det danske samfund. På Christania har man besluttet, at der skal være en god normering dvs. flere voksne pr. barn. Formålet med at inddrage daginstitutioner på Christania var at lade daginstitutioner med andre betingelser og en anden kultur spille op mod almindelige danske institutioner.

Metoden til undersøgelsen var:
  1. observationer fem hele dage i de to børnehaver
  2. fokusgruppeinterview med alle ansatte i de to børnehaver, samt en gruppe udvalgte forældre og børn. I fokusgruppeinterviewet med børnene indgik tre tilfældigt udvalgte børn i fokusgruppeinterviewet med forældrene indgik forældre til de interviewede børn. Der blev desuden foretaget  individuelle interviews med to tilfældigt udvalgte børn, en dreng og en pige, i hver børnehave.

Psykologiske perspektiver på intervention s. 9 - 31

Intervention = indgreb, mellemkomst, mæling; I psykoanalytisk termonologi: det psykoterapeuten gør ved eller siger til klienten (psykologisk Pædagogisk ordbog)

En intervention rummer som minimum tre dele fx: en person, en sag og en relation.

Interventionshandling: En handling der ændre noget eller nogen fx: ændre miljøet, materielle vilkår, handlinger der skaber nye handlemuligheder, handlinger der skaber læring og udvikling mm.

En interventionshandling er en slags kontrakt mundtlig eller skriftlig, en slags overenstkomst mellem de implicerede parter: Hvem gør hvad, med hvilket formål, hvilke midler, metoder, ressourcer og rammer.

Interventionsformer: rådgivning, vejledning, supervision, konsultation, coaching, konflikthåndteringsmetoder, mm. styret af videnskabsteoretiske og teoretiske betragtninger og den konkrete praksis.

Hensigt med intervertion: At skabe ændringer til noget bedre. Det kan være: forebyggelse, stimulering eller kompensering.

Oversigt over hensigter med intervention relateret til Schamers (2001) Gleerups (2004) tre vidensformer:
  1. Eksplicit viden: påvirke - gribe ind - refortolke - tage del/erfaringsinddrage - bevistgøre - frigøre.
  2. Viden som proces/tavs viden i brug: forstyrre - facilitere - konstruere - samkonstruere/forhandle løbende - styre viden - (meta)reflektere (handle i nuet) - øge indre kompleksitet.
  3. Transcenderende viden: muliggøre skabelsen af ny viden/indgå i skabende relationer - innovere - åbne (sig for)/overskrive - give form (til det emergerende) - skabe kulturmødet/tilrettelægge vilkår for, at kulture mødes
Hensigten med psykologisk intenvention kan ifølge Wilberts (1997)/Tønnesvang (2004) fire-kvadrat-model være: indre: dvs. ændre på oplevelsen/intentionaliteten eller ændre kollektiteten/kulturen eller den intervenerende kan lægge vægt på at ændre på det ydre: som er: at ændre på hjernen/adfærden eller ændre på det sociale samfund/system. Et primært perspektiv på sagen vil dog ofte være de teorier der bruges som begrundelse for interventionen.

Den intervenerende er altid tovholder på kontrakt og proces også i tilfælde hvor de involverede er medskaber af processen.
Den interverende kan skelne mellem om hun bevæger sig i kendt land (objektive kendte forhold) eller i ukendt land (subjektive/ukendte forhold).

For at få overblik over den kompleksitet der består af : teoretisk forståelse - emperisk erfaring - personlige interesser - vidensskabsteori - etiske overvejelser - mulige handlinger osv. når der skal vælges psykologisk intention, må den intervenerendes refleksionsrum indeholde tre perspektiver:
  1. et meta-teoretisk
  2. et reflektorisk
  3. et handlingsperspektiv
De tre perspektiver spiller cirkulert sammen.

Michelle, som er i gang med en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, fortalte om emnet, godt nok ud fra et konsulent-perspektiv men spændende og let forståeligt.

Hvad har jeg lært i undervisningen?
Noget om hvad intervention er og hvilke overvejelser der ligger bag intervention.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?
Viden om og forståelse om centrale pædagogiske begreber til belysning af forholdet mellem teori og praksis

torsdag den 10. november 2011

Tirsdag den 8 november

Inklusion & eksklusion
Litteratur:
Pedersen, C.(2009): Den pædagogiske sag - etsocialt inkluderende perspektiv. I Petersen, C.(red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskaber og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, side 105 - 123
Forskning Børn og unge. nr 10/2011, tema om forebyggelse, s. 4 - 19 (BUPL`s hjemmeside)

Den pædagogiske sag
Carsten Pedersen
C. Pedersen siger at når man arbejder som pædagog må man være:
  1. Saglig: Pædagoger arbejder i en dynamisk og modsætningsfyldt samfundsmæssig kontekst som de, på baggrund af lovgivningen, skal kunne samarbejde, med de mennesker de arbejder iblandt, om.
  2. Faglig: dette mellemværende, er et offentlig anliggende der kræver at pædagogen faglig kan systematisere, begrunde og legitimerer gennem teoretisk, metodisk og etisk reflektioner.
  3. Personlig: koblingen mellem sag og fag kræver personlig engagement og deltagelse i hverdagens fællesskaber.
Pædagogens professionelle kompetencer består i at trække på og afbalancere disse tre aspekter.

Carsten Pedersen  har som NVIE-konsulent (NVIE= National videncenter for Inklusion og Eksklusion) deltaget i Roskildeprojektet i 2006 - 2009 Roskildeprojektet går kort fortalt ud på at: fremme en social inkluderende faglighed, der muliggør udviklingen af socialt inkluderende strategier i dagtilbud . Han trækker i kapitlet på sine erfaringer herfra.

Carsten Pedersen peger i kapitlet på at der bla. i lov om uddannelse til professionsbachelor næsten udelukkende fokuseres på pædagogens relation til det enkelte individ og ikke på fællesskabets inklusion af individet. Denne individualisering stiller store krav til det enkelte individ og indebærer en risiko for social eksklusion.
Børn eller brugere med behov for særlig støtte opfattes som individer med vanskeligheder og ikke som individer, der befinder sig i sociale vanskeligheder.
Han mener at man ser bort fra, at mennesker der befinder sig i udsatte positioner, er i fare for at blive ekskluderet fra fælleskaber. Han mener, at man istedet kan tale om institutioner eller fælleskaber med særlige behov for støtte.

Dette kræver at det hidtidige individfokus erstattes af et dobbeltblik hvor hensynet til individet og fællesskabet betraktes som komplementære værdier i et vedvarende professionelt dilema.

Også politisk både nationalt og internationalt er der via lovgivning og konventioner kommet større fokus på mennerskes ret til social inklusion.

Bent Madsen siger bla. om inklution" Socialpædagogik er ikke et spørgsmål om at beskytte sårbare individer mod fællesskaber, men om at danne fællesskaber, der kan yde denne individuelle beskyttelse." 

Carsten Pedersen siger: Pædagogen må søge at fremme muligheden for deltagelse gennem egen deltagelse. Hun må have et dobbeltblik og hele tiden overveje hensynet til både individualitet og fællesskab. Som et redskab til det kan man bruge følgende model.
(Vi fik en grundig gennemgang af modelen af Lisbeth, og prøvede den i undervisningen, ved at sætte forskellige værdier i, så jeg vil ikke bruge tid på at beskrive den her)




Hvorfor inklusion?
Ordet includere er latinsk og betyder: indbefatte, medregne eller omfatte.
Excludere betyder : udelukke eller udstøde.

C. Pedersen beskriver inklusion som mere end rummelighed, ordet deltagelse dækker bedre, da det ikke er nok at være rummet eller (som Lisbeth siger at være på tålt ophold) i institutionen, hvis man ikke får mulighed for at være deltager i fællesskabet. Social inklution er altså deltagelse i fællesskaber, defineret som en gruppe mennesker der er sammen om noget og hermed føler en vis form for samhørighed, hvilket kræver gensidig engagement for at det er tale om et fællesskab.

Forskning Børn og unge. nr 10/2011

Bent Madsen er fortaler for at børn med særlige behov inkluderes i almene pædagogiske miljøer, men han advarer mod at det bliver gjort ud fra rent økonomiske interesser. Forbyggelse er at have adgang til mange muligheder for at deltage i fællesskaber. Jo tidligere barnet bliver til deltager i fællesskaber og blive mødt, jo bedre.
Som det er i øjeblikket, bliver midlerne og ressourcerne  ulige fordelt. Der er blevet flyttet mange penge fra normalområdet over i specialområdet. Et eksempel er folkeskolen, hvor en tredjedel af udgifterne i dag går til specialundervisning og specialklasser for kun ca 14% af børnene. Så når børnene skal tilbage til normalområdet, skal ressourcerne følge med siger han.

Forskellige udsagn fra "Forskning Børn og unge"

"97% af alle børn går i daginstitution i Danmark, og det skaber en fantastisk sammenhængskraft, så man kan sige, at inklusion også er et svar på frygten for stigende ulighed og et forsøg på at skabe et mere socialt retfærdigt samfund"
Bent Madsen

"Stadig flere børn for diagnoser og forlader børnehaven for at begynde en tilværelse i specialregi. Specialområdet vokser, selvom dem pædagogiske forskning viser, at mange diagnosebørn vil få bedre fremtidsmuligheder i et inkluderende forløb i en almindelig børnehave"
Camilla Mehlsen

"Mange kommuner håber på at inklusion kan være et spareredskab, men hvis man skal gøre det ordentligt er det ikke et spareredskab. Inklusion kan give mere kvalitet for pengene - først og fremmest mere kvalitet for børnenes udvikling"
Tine Basse Fisker, Ph.d ekstern lektor ved institut for læring.

"Brug merer tid på de børn, I helst ikke vil være sammen med. Flyt fokus fra hvad der er sjovt til, hvad der er nødvendig"
Anders Holm, Professor.

"Omkring 95% af alle børnefamilier er i daglig kontakt med pædagogiske fagpersoner, og det giver en unik mulighed for at sætte ind med koordineret indsats, som også rækker ind i barnets hjemlige arena"
Jill Mehlbye, psykolog.

Vi startede timen i små grupper med at summe over:
  • Hvad er inklusion
  • Hvordan inklusion
Inklusion er: deltagelse i fællesskaber, alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår
Hvordan inkluderer man: Gennem egen deltagelse.

Vi fik en grundig gennemgang af Carsten Pedersens model til afklaring af værdier. Og prøvede at bruge den på værdier vi selv havde valgt. (så nu forstår jeg den).
 Derudover fik vi en hurtig gennemgang (Tiltrænkt opfriskning) af teori vi tidligere har haft, bla. om anerkendelse med Axel Honnehts 3 anerkendelssfærer, Schibbye og Berit Baes teori om anerkendelse og Bente Jensens (to tilgange til udsatte børn en kompenserende og en innovativ) Charlotte Palludan (børnehaven gør en forskel) og om Bjørn Kjær, Inkluderende pædagogik (som vi ikke har brugt før).

Hvad har jeg lært i undervisningen:
Noget om inklusion og eksklusion og hvor vigtig det er at mennesker bliver inkluderet, for ikke at blive ekskluderet. En opfriskning af tidligere teorier. Jeg har lært at bruge og forstå Carsten Pedersens model til værdiafklaring.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene
Viden og forståelse: etik og fællesskaber - inklusion/eksklusion

mandag den 7. november 2011

Uge 44 tirsdag den 1. november

Litteratur:
Holm, Per m.fl.(1994) "Livskvalitet og professionel støtte" I: Holm, Per m.fl.(1994) "Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik" Forlaget Systime. S. 10 - 57
Clausen, SigridBrogaard og Clausen, Peter (2010) "Pædagogik og livskvalitet."Hans Reizels Forlag. S 17 - 24
Henriksen, Bjarne Lenau(2007) "Livskvalitet en udfordring" GADS Forlag. 2. udgave. S. 19 - 31

De tre tekster belyser livskvalitet, set ud fra de tre specialiserings områder: mennesker med nedsat funktion, børn og unge og mennesker med sociale problemer.

Livskvalitet og professionel støtte s. 10-57
Holm m.fl.
Indtil midten af 1900erne var udviklingshæmmede samlet i store centralinstitutioner med en hverdag der var styret af faste rammer, overvågning, ro og regelmæssighed (hvorfor kommer jeg mon til at tænke på Foucault). Der var tale om pleje og omsorg og om at beskytte beboerne mod samfundet og beskytte samfundet mod beboerne. Man talte ikke om beboernes personlige udvikling eller livskvalitet. Først i 50erne begyndte man at tale om at udviklingshæmmede skulle "normaliseres" dvs leve en tilværelse der ligner den "normale" og er kulturelt tidstypisk.
Der skete et skifte fra pleje og omsorgssyn til et udviklings- og indlæringssyn. Læger, plejer og omsorgsassistenter begyndte at blive erstattet af socialpædagoger. Midlet til normalisering var pædagogiske tilrettelagte indlæringsprogrammer, træning og handleplaner, alt sammen noget der handlede om den enkelte udviklingshæmmedes udvikling henimod det normale.
Men også samfundsmæssig begyndte der at ske noget. Der blev gjort op med en lang tradition om at anbringe mennesker med nedsat funktion i store centralinstitutioner, henimod intergration i det almindelige samfund, i almindelige bomiljøer og institutioner. En udvikling der stadig er aktuelt i dag, hvor mange udviklingshæmmede flyttes til småinstitutioner, bofællesskaber eller egen bolig.
Det  har altså betydet udvikling på to områder: funktionsnedsates udvikling mod det normale og deres samfundsmæssig vilkår. Det er vilkårene der skal normaliseres gennem udflytning fra specialinstitutionerne og intergration i samfundet.
Der har i de sidste år været rejst en kritik af normaliseringsudviklingen. Kritikken går ud på at, det ikke er nok at flytte de funktionsnedsatte ud fra de store institutioner og gøre dem mere selvhjulpne, der må også ske en afinstutitionalisering  og gives plads til at de gennem kommunikation kan være med til at forme deres egen tilværelse.
Mennesker, der hele deres liv har boet på institution og har været vant til at have støttepersoner, der har vidst, hvad der har været godt for dem og som har sat mål, og defineret deres behov, har aflært sig at forvalte deres eget liv og at lytte til egne behov og følelser.
Derfor er det vigtig at komme i dialog med de funktionsnedsatte om deres lyster og behov og deres forståelse af hvad et godt liv er og at der også, i deres ofte meget strukturerede dagligdag, bliver tid til at de kan dyrke deres egne interesser.
I bogen stilles der spørgsmål ved om det "normale" liv er = det gode liv og om faren ved at definerer, hvad livskvalitet er for andre.
 Livskvalitet er ikke noget man får eller har, men noget, man selv aktivt kan skabe sig, hvis betingelserne ellers er til stede.
Pædagogen kan altså ikke give eller skabe livskvalitet for den funktiotiosnedsatte, men kun søge at gå i dialog med brugeren om hans drømme og behov og derefter søge at fremme livsbetingelserne for ham.
Den finske sociolog Erik Allard mener at livskvalitet har en objektiv og en subjektiv side: Den objektive kan studeres gennem observationer af de faktiske livsbetingelser og behovstilfredsstillelse, som er de materiele behov (at have), de emotionelle behov (at elske), de sociale behov (at være), og selvaktualiseringsbehovene. Den subjektive side er menneskets egen oplevelse af tilfredshed eller utilfredshed med tilværelsen.
Til det siger den norske psykolog Siri Næss: at menneskers behov og ønsker udvikler og forandrer sig alt efter alder, gemyt og de sociale og kulturelle forhold man lever i. Nogle mennesker har ikke så mange ønsker og behov, der skal opfyldes og de får måske opfyldt dem alle. Andre har mange behov og ønsker og får kun opfyldt nogle af dem. Men har dem med kun få forventninger og ønsker til tilværelsren, og hvor ønskerne til gengæld bliver indfriet så mere livskvalitet?
En anden indvending kommer fra Bo Eneroth, der mener at sammenkædning af opfyldelse af behovstilfredsstillelse og livskvalitet er misvisende og forkert, fordi det giver et billed af at bare vi får opfyldt alle vores behov, så er vi lykkelige, men sådan ser virkeligheden jo sjældent ud. Han mener at vi hver især skaber et hverdagslivsmønster, der er karakteriseret ved en balance mellem tilfredsstillede og utilfredsstillede behov.
Siri Næss mener at livskvalitet først og fremmest er et subjektiv og psykologisk fænomen, men hun har i kraft af sine undersøgelser og filosofiske overvejelser alligevel konstrueret et objektiv parameter for hvad der skal til for at mennesker kan opleve livskvalitet:
Hun siger at livskvalitet er afhængig af at mennesket:
  1. Er aktivt, dvs. har mulighed ved egen kraft og engagement at indvolvere sig i forhold uden for sig selv - at det har energi og kraft til ved egen indsats at gennemfører sine planer - at det har mulighed for at anvende sine evner, kapasiteter og færdigheder - at det har frihed til og mulighed for at vælge for hermed selv at være med til at forme eget livsforløb.
  2. Har gode mellemmenneskelige relationer - har mindst et nært, varigt og  og gensidigt forhold til et andet menneske - have samhørighedsfølelse og gruppetilhørsforhold til fx venner, familie, arbejdskammerater.
  3. Har positiv selverkendelse - opleve sig selv somdueligt, nyttig og værdifuld - oplever at kunne klare hverdagens opgaver, sant føle sig tilfreds med egen indsats
  4. Have en grundstemning af glæde - have intensive oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen - er præget af tryghed - og præget af glæde ved, at livet er rigt og givende.
Disse 4 hypoteser kan ifølge Siri Næss bruges til at undersøge mennerskers livskvalitet fx via interview
En bredere forståelse af livskvalitet er Bjarne Lenau Henriksen der inspireret af psykologen Madis Kajandi beskriver livskvalitet sådan:

Livskvalitet består af:
  • Ydre livsvilkår = bolig, arbejde, økonomi
  • Mellemmenneskelige relationer = partner, venner, forældre, egne børn
  • Den indre psykologiske tilstand = engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelses oplevelser, glæde
Livskvalitet og relationer:
Mennesker skabes og skaber sig gennem relationer. Dette har præget det socialpædagogiske arbejde gennem de sidste årtier. Den tyske filosof Jürgen Habermas arbejder i sin kommunikationsteori med tre typer af relationer, som mennesker indgår i: Relationer til den materielle verden - til sig selv - til den sociale verden. De tre relationer er afhængige af hinanden på denne måde: den sociale relation udspiller sig altid i en fysisk materiel verden og vores relationer til os selv er afhængig af de sociale relationer vi indgår i og livskvaliteten er afhængig af relationerne.
 Menneskers relationer til andre udspiller sig gennem kommunikation, både verbalt og nonverbalt.

Bogens forfattere taler om 4 forskellige relationsformer mennesker indgår i
  1. Samfundet
  2. Det nære miljø (institutionen, familen)
  3. De andre (postbudet, kassedamen)
  4. De betydningsfulde (børn, kæreste, familie, venner mv.)
De 4 relationer hænger sammen og påvirker hinanden og individets livskvalitet, idet kvaliteten af relationerne og hvordan individet bemestre de relationer, han indgår i, er afgørende for individets livskvalitet. Bemestring er et spørgsmål om vi er subjekter eller objekter for hinanden. Begrebet bemestring indeholder et element af selvforvaltning.

Når man taler om mennesker ned nedsat funktion overlades omsorgen for dem ofte til professionelle. Videnskaben beskæftiger sig med at katagorisering, behandling, disiplinering og socialisering af mennesker. Der er opbygget en viden om mennesker med nedsat funktion, som det kræver uddannelse at blive indført i. Når det nære miljø er en institution og de nære relationer er professionelle, er der tale om asymetriske relationer. Samtidig er relationen til systemverdenen (institutionen) også nødvendig for at sikre samfundsborgerne mod nød og uret.

Pædagogik og livskvalitet s. 17-24
Clausen og Clausen
Bogen bygger på Siri Næss`s toori om livskvalitet og de 4 områder, som som også var beskrevet i den forige tekst. Også Kajandi`s model er brugt i denne tekst.
I bogen er der fokus på området: Børn og unge. Der står bla. "En positiv udvikling de sidste par årtier har været, at der er en stigende interesse for at forstå børn og unge ud fra deres oplevelse af livskvalitet" Børnerådet har i 1996 udgivet: "Sæt ord på dit liv" hvor 3300 børn har svaret på, hvad et godt børneliv er for dem. Derudover har Børnerådet i 2007 udgivet "Portræt af en 5. klasse" Hvor 1100 børn fra hele landet har fortalt om deres liv. Bogen giver flere eksempler på børn og voksnes beretninger om deres liv og hvad et godt liv er for dem. Derudover nævnes flow. (måske skulle man læse hele bogen !)

Livskvalitet en udfordring s. 19 - 31
Bjarne Lenau Henriksen.

Livskvalitet er et modeord. Der bruges kommercielt af reklamebrancen. Men livskvalitet er ifølge B. Henriksen mere end blot opfyldelse af forskellige behov. Begrebet livskvalitet bruges ofte som mål for hjælp og behandling i social og sundhedsverdnen. Henriksen beskriver livskvaliteten som en proces, hvor der hele tiden sker en udvikling. Han siger at livskvalitet er det enkelte menneskes opfattelse af, hvad der er et godt liv. Han bruger som et eksempel: en blind, det kan godt være at andre synes, at hvis man er blind, har man ikke en god livskvalitet. Derfor kan det sagtens være at den blinde selv føler at han har en god livskvalitet. Så betingelsen for at have livskvalitet er ikke det samme som selve "livskvaliteten"
Han mener at det er farligt at definerer livskvalitet for andre, det kan fører til bedreviden, formynderi, og umyndiggørelse. Han nævner bla, de skæve eksistenser, der lever i en subkultur. Mange af dem ville ikke kunne trives i det "normale" samfund. Det ville ikke være en hjælp for dem til, at få en bedre livskvalitet, at blive instaleret i "normalsamfundet" måske ville det enda foringe deres livskvalitet.
Han siger dog også at livskvalitet er et samfundsanliggende, men at det kræver: menneskelig indsigt, viden, forståelse, tolerance, rummelighed og generøsitet at tale om livskvalitet.
Også Henriksen bruger Kajandis model for livskvalitet, som igen fører os til Siri Næss, som Kajandis er stærkt inspireret af.
Henriksen perer på at Siri Næssès teori ikke så nemt kan misbruges hverken komicelt eller når samfundet mangler penge og skal prioriterer, hvem, det er værd at bruge penge på. Han siger "Livskvalitetsbegrebet må ikke bruges til at gøre mennesker mindreværdige"

Tre tekster,  nogenlunde samme teori, set fra forskellige perspektiver.

Vi gennemgik Kajandis livskvalitetsmodel, og havde en livlig diskution om livskvalitet for Benny der elsker flødeboller og smøger  : - D

Vi havde gruppearbejde, hvor vi skulle bruge den nye Smitte model til at planlægge, hvordan vi kan arbejde med livskvalitet for vores målgruppe. Desværre kunne vi ikke nå at gøre den færdig.


Hvad har jeg lært i undervisningen?
Forskellige perspektiver på livskvalitet.
For os ny teori om livskvalitet bla. Siri Næss og Kajandi. I SKB brugte vi Peter Larsen.
Øvet mig i at bruge den nye Smitte model.
Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?
Viden og forståelse om forskellige syn på livskvalitet.

Studiedag

Studiedag med gruppen
hvor vi fortsatte med: indkredsning af emne, problemformulering, CKFèr, litteratur mm.